Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

l l
i
l
i
i
l
i
1
I
~
l
l
i
l
~
l
i
l
I
i
1
i
i
l
!
J
I
\
den retning som behandlingsmæssige fremskridt s0ges i, blive set be-
grundet i 1) effektivisering af påvirkn~ngsmetoder, og/eller 2) s0g-
ning efter årsagsforhold -i individet, som lader sig kausalt behandle.
Begge udviklingslinier trzder frem i psykiatriens historie - og ligger
også mellem linierne i betznkningens overvejelser - hvor de har en
historie, der er lige så lang som det psykiatriske sygehusvzsens hi-
storie. Historien om psykiatri ens behandlingsmetoder - til eksempel
kardiazol og insulinchok, lobotomi (hj erneoperation) , tvangssterili -
sation, elektrochokbehandling, tvangsbehandling som fx med neurolep-
tika, antidepressiver, lithium og fi xeringer - er som sådan blot den
psykiatriske kompetence og selv forståelse taget på ordet af de be-
handl ende instanser; og heri begrunder sig ogs5 LSD-behandlingen her-
hjemme i 60'erne. Der er intet uhyrligt i dette - ikke andet end
psykiatri i ren form! Og denne garanteres til stadighed gennem selve
eksistensen af det psykiatrisk e sygehus med den socialt-institutionelle
behandlingsmetode -P-- som
herskab over den teraperede. Tznkes der -P ikke om-
denne, så bliver det nemlig kun muligt inden for rammerne/betingelserne
at opnå selvbestemmelse gennem forsmg på kontrol over påvirkningen -
og med kooperationsprocesserne alene set og anvendt i deres asyrnme-
triske aspekt som ensidig påvirkning af den teraperedes personlige
tilstand. Og med det sociale som udavende herskab er den teraperedes
eksistensmåde netop fordoblet i en psykisk og en somatisk dimension
(med et bestemt udviklingsforhold imellem sig), så hvis der heller ikke
tænkes om dette fra det sociales standpunkt, så bliver dorene slået
helt op for den n~dvendige- og vilkårlige - påvirkning af den tera-
perede på alle tænkelige måder - hvor det bliver den på stedet vzrende
behandlingstradi tion og de personlige behandl eres overbevisning og tilfældige
ideer, der alene bliver bestemmende for de specifikke behand-
lingsrmssige tiltag. Begrundet i sagen er behandlingsmetoderne ikke
---...-..,-------s
længere - men kun opretholdelsen af institutionen og af behandlernes
--__ - . -%
egen kompetence/frihed er tilbage som begrundelsesgrundlag herfor.
. -- w -
Typisk er da og&, at konkret kritik af behandlinger på psykiatriske
institutioner vendes om og gores til et ressource- og/eller et etisk
anliggende.
--
S2 psykiatri en lzgger sig aktivt i forlængelse af den restriktivitet,
som individuelt isolerede er bundet ind i i forvejen i deres generelle
sociale liv ved implicit at vzre en sådan .-i ren form, hvorved restrik-