Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

det ligeledes Seves fortjeneste at have vist, at denne "brudepi-
stemologi" (Seve 78, s. 164) ikke kan begrundes uden at gare vold
mod indholdet i Marx' senere værker - her specielt "Kapitalen"
(jvf og& Holzkamp 79, der viser hvorledes marxismen er almen
subjektteori par excellence).
Omvendt er det helt klart, at der sker brydninger -- i Marx' projekt
fra de forste skrlfter i 1840'erne og til udgivelsen af "Kapitalen"
fra 18601erne, og at et sk~ringspunkt heri er at finde med "Feuer-
bachteserne" og "Den Tyske Ideologi". Vi kan her folge Seve så
langt, at Marx med "Feuerbachteserne" afstar fra at psykologisere
samfundsforholdene ti1 fordel for en adskillelse af "den politiske
akonomis objekt fra psykologiens" (s. 172), hvor Marx i sine videre
værk er for falger fnrstnævnte som en nodvendig omvej til forstaelsen
af det konkrete menneske, men ikke selv når at tage fat på en teori
om mennesket - hertil krzves sA selvstændig forskning og teori-
udvikling. Seve begrunder denne opfattelse ved at undersage, hvor-
ledes Marx' bestemmelse af det menneskelige væsen udvikler sig fra
hans farste skrifter til "Kapitalen", hvor den 6. Feuerbachtese
får en kardinalbetydning. Her g0r Marx op med Feuerbachs bestemmelse
af det menneskelige væsen som "iboende det enkelte individ" til for-
del for opfattelsen, at det menneskelige væsen er "indbegrebet af
de sociale relationer", hvor "Kapitalen" kan ses som den konkrete
bestemmelse af det menneskelige vzsen under kapi talismen. Såvidt
Seve, hvilket ligger helt i forlsngelse af vores fremhævelse af
Marx' generelle opgar med bevidsthedsfilosofien. Men Seve ser heri
endvidere, at Marx også skulle foretage et generelt opgar med antro-
pologien (jvf seve 78, s. 461-492). Marx kan tolkes sådan, da Marx'
bestemmelser omkring mennesket som art for det farste er meget
u fuldstændige, og for det andet næsten kun findes i skri fterne fra
-far "Feuerbachteserne" , hvor der kommer en naiv og naturalistisk
antropologi-opfattelse frem, der bærer præg af det endnu ikke gennem-
forte opgar med bevidsthedsfilosofien. Men en afvisning af antro-
pologien som sådan (hvor meqet den så end kan begrundes hos Marx
selv) kan ikke komme på tale, da det kun kan få den konsekvens, at
det konkrete individ kun kan ses som et stykke -usamfundsmssig
biologi, der formes samfundsmssigt, hvilket g0r det umuligt at
beqrunde, hvordan det menneskelige samfund og mennesket selv er
opstået som et naturligt udviklingsprodukt af naturhistorien: det
kan simpelt hen ikke have fundet sted på anden end metafysisk vis.