Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

forholder sig u forandret; og at sygdomsm~nsteret gennemgående er det
samme: det domineres a f tuberkulose, in fektionssygdomme og lidelse i
åndedrætsorganerne, samt af stor bnrned~delighed pga under- og fejl-
ernæring (Betænkning 809, s. 252 og 264). Men ved århundredeskiftet
slår bestræbelserne for bedre almen-hygiejne, forbedrede boligforhold,
arbejdsforhold og ernæring endeligt igennem. Og det kommer til et
brat fald i dadeligheden for alle aldersgrupper. Dette fald sætter ind
-far det moderne sundhedsvæsen for alvor udvikles. Og både dette og de
forbedrede reproduktionsbetingelser nævnes i Betænkning 809, men
samtidig siges også, at "årsagen til dette er ukendt" (s. 247). Hertil
er kun at sige, at det "ukendte" kun kan komme fra et forgæves forsag
på at ville begrunde faldet på basis af den naturvidenskabelige til-
gang til sygdomme (primært repræsenteret gennem entitetsopfattelsen
og apparatfejl-modellen), hvilket også omvendt viser denne tilgangs
uanvendelighed til praktiske indgreb på niveauet af den samfundsmssige
produktion af sundhed og sygdom. Så at det kommer til et brat fald i
d~deligheden netop ved århundredeskiftet må derfor primært begrundes
i ændringer i produktionsprocessen: på den ene side er der de stadigt
forbedrede lovmssige bestemmelser omkring beskyttelse af arbejds-
kraftens reproduktionsmuligheder, men der er langt fra den parlamen-
tarisk e gennemsætning af disse og til deres praktiske gennemfarelse,
da kapitalens krav om stadig profitmaksimering konstant stiller sig i
vejen; på den anden side vokser arbejdermassens kraft som politisk
faktor stærkt op gennem slutningen af århundredeskiftet, hvilket i
sammenhæng med kapital ens verdensomspændende forsag på fastholde1 sen
af profitraten kan sikre arbejdsmssige forbedringer for de bedst
organiserede arbeerrnasser, og dette er de vestlige på bekostning af
den - ofte glemte - ekstreme udbytning af de nstlige og afrikanske
koloni er.
Det er i denne historiske kontekst, at den nuværende kulturelle betyd-
ning af terapi som sygdomsbehandling - at den begynder og stopper ved
individet, og at det sociale -i kke behandles, men derimod kan være gen-
stand for forebyggende virksomhed (jvf tidligere s. 42 og 224) - kommer
til syne og konstitueres. Netop nu bliver det muligt at erfare lidel-
se som noget virksomt - naturvidenskaben har gjort fremskridt (b1 a
er bakterien blevet opdaget som centralt moment ved epidemi sygdomme) ,
Og samfundsudviklingen er så meget i forandring, at overhovedet udvik-
lingskategori en presser sig frem mod en samfundsmssig almeng~relse.
Og derfor bliver det muligt at forestille sig at kunne gribe aktivt ind