Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

l
Og derfor kan samfundsmæssig forebyggelse og den enkeltes forebyggelse
af reproduktion af sygdomshandlingen alment siges at vare et integre-
ret moment i selve arbejdsvirksomheden. Men i samme grad som det ikke
er muligt at komme til lasning af de stillede problemer i forhold til
individuel overbelastning gennem omstruk turerlng af ko11 ektivpersoner-
nes problemudviklingsproces ved den fælles arbejdsvirksomhed, sd ud-
vikler funktion en a f sygdomsbehandling sig, idet det enkelte individs
tilstand bliver g enstand for den ko11 ektive arbejdsvi rksomhed.
Og hermed opstår den terapeutiske praksisform -som effekt -af mangelfuld
bemestring af speci fikk e natur-, samfunds- og individual-hi storiske
forhold reprasenteret individuelt gennem personlige symptomer, der er
en såvel individuelt som samfundsmssigt betinget af de specifikke
personlige og kollektive forudszetninger og betingelser.
Af den ko11 ektive arbejdsvirksomhed er der nu udviklet et kollektivt
problem, der er personen -------
som problem - såvel for individet selv som
~
for det samfundsmssige og den praksisform, der således etablerer sig
som terapeutisk, etablerer sig der for også med en social--dimension,
der tager vare på andringer af indiviaets tilstand, eksistensmåde og
eksistensform på den ene side (jvf tidligere s.39 om "karakteristika
9
for den sociale dimension"), og på den anden side med en teraperet-- dimension, hvor det personligt lidende individ bearbejder sig selv med
sig selv via de samfundsmassige forhold, der er forefundne i situa-
1
8; tionen, sammenhang en og kollektivet (jvf tidligere s. 38 om "karakteristika
for den teraperede dimension"). Og det -formidlingsforhold
i
1
B
.
mellem individ og samfund, der nu udvikler sig som det saregne karakteristikum
for den terapeutiske praksisform i forhold til andre prak-
- sisformer, er et forhold, hvor det formidlende tredje er de personj
lige -- symptomer, der betinger P- den individuel1 e som samfundsmssige
I,
praksis - et formidlende tredje, der eksisterer som l~srevet og
henvi sende de involverede kollektivpersoner, og som udvikler sig i
f kraft af, hvordan der gribes - og kan gribes - formidlende ind over
l
for betingelserne for dets reproduktion som formidlende tredje. Det
almene perspektiv heri er der for personlige symptomers overvindelse
gennem overvindelsen af den individuelle og sociale betingethed, som
de udtrykker, hvilket er en ændring og udvikling -. af de ~ -betingelser,
der reproducerer -- det formidlende tredje i dets lasrevne og hen-
vis~ende form. Perspektivet i terapi er derfor dets egen ophævelse
gennem samfundsmæssig udvikling; det er ophævelsen af over forstill et-
---
heden i formidlingsforholdet mellem individ og samfund. (I vores