Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

1
/
at udviklingen af produktivkræfterne og af ejendomsforholdene
ikke automatisk reintegrerer det 0konomiske og det politiske på et
hojere niveau, der hedder verdenskommunismen - der og& er en op-
hævelse af begge kategorier.
Historisk har vi der imod vzret vidne til en monopolkapitalistisk
udvikling i vesten, der har frembragt sine specifikke statsformer;
en aflosning af de socialistiske landvindinger fra Oktoberrevolu-
tionen med hvad der kan betegnes som statens "ubeherskede anden
genese" (W.F. Haug 77, s. 793) , en proces der i dag også kan iagt-
tages i det tidligere s5 socialistiske Kina, hvor der Abnes mere
og mere op for markeds~konomien. PS verdensplan er der derfor åbnet
op for muligheden af en real verdensstat (:en tredje "ubehersket
genese" i , og -ingenting el1 er verdenskomnuni smen , alt afhængig af
hvordan venstrekræfterne formar at artikulere sig internationalt i
forhold til hinanden og i forholu til staten. Mediet herfor er det
pol1ti sk-~konomiske niveau, problemet -forholdet mel1 em politik og
akonomi - perspektivet statens bortdaen med pol1 tikkens og akonomi ens
-- Pophor.
Vi skal ikke g5 ind i analysen af de forskellige statsteorier, der
er fulgt efter Marx. Blot har vi vist, hvilket udgangspunkt de må
have. Og derfor kan vi ogsa senere trække pi Poulantzas (78) stats-
teori, der ligger i forlængelse heraf.
I Hvad der er kommet til syne gennem ovenstående er, at en bestemmelse
af kapitalismens udviklingsdynamik -ikke slet og ret er stadig - sti-
gende samfundsmssiggarel - se - ud fra den for kapitalismen grundlæg-
gende modsigelse mellem samfundsmssig produktion og privat tileg-
nelse - da staten konkret virker med sin "illusoriske fælleninteresse",
hvad vi vil kalde statsliggorelse. - Denne modsigelse må lige-
- .
ledes kvalificeres i forhold til kapitalismen. Og vi f~lgerher
W.F. Haug (77a), når han ser den borgerlige stats modsigelse som
klassekamp 1 formen politisk ~ntegration. Så hvad der er det bestem-
mende udvikl~ngsforhold i vores standpunkt er derfor modsigelsen
mellem samfundsmæssiggarelse og statsliggorelse i dens altid narr-
vsrende konkrete gestalt.
En underbestemmelse af denne modsigelse vil fore til enten politi-
330s
cisme eller akonomisme, - der i sin tur enten fmrer til historlelos
F=---