Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

samfundsmssiggarelse et centralt omdrejningspunkt for vores frem-
stilling, idet mange resterende problemer i Holzkamps paradigme-
udvikling konstruktivt lader sig overvinde og ophæve med dette
koncept. Her igennem kommer vi derfor også indirekte til at tage
stilling til den KP'S forhistorie, samt til de uenigheder, der i
dag er omkring paradigmet.
Nu er Holzkamps genstandsfelt ikke kun antropogenesen - de umiddel-
bare for former for naturhistorie, der farer til opståelsen af
samfundshistori en - men selve det psykiskes evolutionsvej fra en-
cellet dyr frem til det samfundsmssigt-menneskelige, hvilket dog
også er den eneste vej til en omfattende og adækvat begrundelse
af det alment samfundsmæssige. Men vi skal ikke falge Holzkamp pi
hele denne lange vandring. Vi skal nojes med kort at beskrive de
centrale trin, der er i denne vandring. Og så træde ind i Holz-
kamps udviklende fremstilling fra det punkt, hvor de umiddelbare
for former for samfundsmssig-menneskelig livsopretholdelse opstår
(natur-)historisk. Vi forudsætter derfor de kategori er bekendt,
som analysen af naturhistorien indtil da har afslaret som genstands-
relevante for den videre historiske uddifferentiering af di fferen-
ti erede former for histori e.
Kvalitative former for det psykiske i organisme-omverdensforholdets
-
historiske udvikling.
En rekonstruktion af de former, der har fart frem til opståelsen af
det samfundsmæssigt-menneskelige kræver en bestemmelse af den
genetisk farste form, der som abstrakt-almenhed lader en historisk-
logisk udviklingsproces begrunde af egen kraft med det samfundsmæssigt-mennesk
elige system som historisk slutpunkt ("Endpunkt") .
Holzkamp griber i "Grund1 egung der Psychologi e" (GP) tilbage på
Leontjevs objektive bestemmelse af det psykiskes farste form som
virksomhedens signal formidlethed: sensibiliteten (Leontj ev 77).
Holzkamp overtager denne bestemmelse sammen med Leontjevs historiske
tilnærmelsesmåde, hvor livsprocesser analyseres ud fra deres livs-
prak tiske udviklingssammenhæng i relation til et optimeringssyns-
punkt, altså i deres hensigtsmæssige funktion for over1 evelsen -
heraf navnet funktional-historisk fremgangsmåde. Og unders~gervi