Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

I
z.
,
Marx' kritik retter sig altså også mod de bestemte samfundsmssige
forhold, der som magt behersker, kontrollerer og underlzgger men-
neskenes fzlles praksis under sig. Og som selv den mest kritiske
bevidsthed ikke kan krznge af sig - omend farst en adzkvat forstå-
else heraf muliggar en bevidst sætten retning på, hvordan forhol-
dene gennem revolutionerende praksis kan zndres, således at menne-
skene ikke lzngere perspektivisk må og vil blive behersket af
en magt uden for eller over dem.
Magtbegrebet hos Marx.
P- -
Men hvad er det for bestemte samfundsmæssige forhold, der i materiel
substans behersk er menneskene? "Feuerbachteserne" er udtamte for os
til et svar - naturligt nok da de kun danner udgangspunkt til de
farste spirer af en praksisfilosofi - hvorfor vi må sage til andre
skrifter i Marx' projekt. Og så finder vi tre forskellige magt-
begreber: fremmedgarelse, staten og fetich, som endvidere skriver
sig ind i hver af de tre faser, som Marx' samlede projekt kan
inddeles i:
den farste fase (1842-44) - - - også kaldet den "unge Marx" - er skrif-
terne fra far "Feuerbachteserne", hvor det centrale tema er frigarelse
og frihed med begrebet fremmedgarelse som betegnelse for /
den eksisterende tilstand for livet under borgerlige livsforhold.
Marx gennemfarer i denne fase på den ene side et opgar med den
hidtidige (rets-) filosofi (Hegels): at en frigarelse, der udgår fra
staten, kun er en begrænset frihed; og på den anden side sager Marx
at begrunde, at frihed er et socialt og ~konomisk produktions- og
udviklingsproblem: dette tager form af en kritik af de borgerlige
v
'51
i;
nationalakonomer (Smi th , Ricardo) , der gar de bestående akonomi sk e
j,
,q, forhold til "naturlige" forhold, hvorfor eller idet de forudsætter
!Z privatejendommen ----p- som almen samfundshistorisk kategori ;
l;
N s,
!:#
1
i;'
s - den anden -
fase (1845-58) er den fase, der indledes og markeres med
1 "Feuerbachteserne", der umiddelbart falges op af "Den Tyske Ideolo-
'I gi", der er Marx' mest omfattende forsag på at stille "den nye ma-
1
,I terialisme" (:praksisfilosofi en) på benene -realhistorisk. Dette
!I!
1
falges igen op af "Filosofiens Elendighed", der er et konkret
1;
Il!