Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

l
8
l
1
C l
1 i
(i,
I(
11
I!,
/j
I!
/i
,l
li
!I,
r
i! :
I!,
ii,
11,
i
b'
I il'
!l
((,
1:
II:
l?
!j,
I
1:
!
; l
; 1
l
I I
I!
1; 1
1;
i
(
((i 1
1:) 1
)I j
1:' l
i l
l, 1 l
l
/ l
i
!
l
Når Tunander således vender sig mod eksistensen af almenhistori ske
love, så er det også implicit en kritik af den klassiske katego-
risering om successivt efterf~lgende samfundsformationer - fmrst
u rsamfundet , så slavesamfundet, og til sidst endelig socialismen
s2 at sige af sig selv. Denne kritik er i en vis forstand beret-
tiqet , da kategori seringen snarere er en typologisering .~ - a f histo-
riske hovedformer for produktionsforhold, end det er en bestemmelse
af samfundshistoriens indre udviklingssammenhæng. ForsDgene på
en bestemmelse af den logiske sammenhæng her imellem er da ogs; i
vid iidstrzkning slået fejl (jvf O. Hinris 79). Men grunden hertil
er, at det er enkeltsamfund, der er blevet set som analysens objekt.
Hermecl forbigbs den overgribende -. verdenshistorisk e sammenhæng, som
enkeltsamfund er indbundet i. Og skal det overhovedet lykkes at
oparbejde samfundshistoriens logik, så må begge niveauer reflekte-
res i deres indre sammenhæng !jvf C. Poulsen 59).
Dette arbejde skal vi skåne alle for her. Og blot opsummerende
konstatere - til senere uddybning - at inden for samfundsformens
.histori
e som fremmedgjort f o r ~for verdenshistorie har kapitalen
-
taget statssamfundene i besiddelse.
Videnskab -. og idalogi.
Den indtil nu artikulerede narxismeidentitet synes at trække grund-
laget væk under det videnskabsbegreb, som vi har betjent os af. Vi
har taget parti - parti imod udbytterne og for de udbyttede, og der-
med også for den kraft, der gclr en ende på denne antagonistiske
modsigelse: proletariatet. Mao: vi er blevet politiske.
Dette star imidlertid ikke i modsntning til det videnskabelige. Det
politiske er snarere en videnskabelig --- effekt af vores partitagen
for vores genstand, idet det er en partitagen, der er bestemt ud
fra genstandens reale modsigelser, af dens bevægelsesperspektiv, - af
genstandens slumrende modsigelser, der presses frem mod en l~sniny
- for netop udviklingen af modsigelser er
"den eneste vej histori en kender til at oplose og give
dem en ny skikkelse" (Marx 70/I, s. 695).
En videnskab bliver derfor politisk i somme grad som den tager parti
for sin genstand. Og omvendt: tager en videnskab ikke parti for sin