Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

(
Ndr forebyggelse slar over i behandling og behandling i forebyggelse -
l de er særlig form for hinandens modsætning - så er lovmssighederne
i
l
l
l
i kapital formen for terapi bestemt af disses dia1 ektisk e bevæge1 se
og udvikling.
Ved overgangen fra afmagt til tvangsovervindelse adskilles forebygf.
7--+
gelse fra behandling - det sociale bliver eet, det individuelle noget
-
I 'andet - idet det enkeltstaende individ bliver objekt i behandling,
I
og det sociale subjekt -for torebyggelse. Her bevæger terapi sig alene
1
l inden for modsigelsen mellem sundhed og sygdom; altså inden for den
l
1 samfundsmæssige produktion af sygdom, hvad vi skal kalde sygdoms-
i
produktion og alment for lidelsesloven.
l Ved overgangen fra tvang ti1 lidelsesbemestring/-overvindelse fordobles
i l 1. -7
her over for behandling og forebyggelse såvel inden for den kollektive
l
som personlige sfzre, lige så vel som forebyggelse og behandling
reduceres, idet individuelt-samfundsiiresslg lidelsesbemestring fmrst
1 bliver et samfundsmssigt anliggende, når det kommer en offentlighed
l i hænde, dvs bagefter dets produktion og magtbestemt forqribende i
l forhcrld til ny produktion. Med en parafrase fra Marx kan vi sige, at
l
l doblingen og reduktionen imidlertid er identiske udtryk: i det ene
l
i
udtrykkes det samme med henblik på lidelsesbemestring ens former, som
l
I
i det andet med henblik på deres produkt (jvf Marx 74a, s. 41). Når
l
I
lidelsesbemestringen således bade er doblet op processuelt og redu-
ceret i sit produkt, så er det et udtryk for, at hvor lidelsesbemestring
! i samfundsformen for menneskelig livsopretholdelse var et muligt bi-
1 produkt, så er lidelsesbemestring blevet et nmdvendigt biprodukt
under kapitalismen. Dette forhold giver sig også ud fra, at den soi
ciale belastning mges ved klassesamfundsformens opståen, hvor den
l
endvidere skæv fordeles med en generel overbelastning af den beherskede
I
klasse til falge. Statsformens opståen betyder her over for en almen
overbelastning af klassekoll ektivernes individer, men denn e immdegås
omvendt på klassespeci fik måde gennem klassekollektivernes aktuelle
! I
l
1
fikke lidelsesformer frem: hvor de beherskede ved reproduktionsproblemer
m3 frygte den totale udslettelse; de herskende overmagten og derl
i med frygten for afmagt; så vil ingenmandsklasserne imellem såvel frygte
det bestående som være angst respektiv optimistisk for det fremtidige,
magtsituation. -Her inden for sksvfordeles den samfundsmssige over-
belastning ud fra magtforholdene. (Der kommer her nogle klassespeci-
og dermed mest af alt frygte sig selv, idet alenebearbejdning er den
poli ti sk -0konomi sk e logik. )
&P-1