Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

.
sig omkring almengjort sygdomsforebyggelse genn em indre zndrede sam-
fundsmæssige indgreb i de arbejdsvirksomhedsbetingelser , der konk ret
overbelaster de involverede. Men at det farst er, når skaden er sket,
og når den er nået frem i en offentlighed, at der muligvis - dvs ud
fra styrk eforholdet mellem de involverede - gribes ind. Og så gribes
der endvidere ind på klassespecifik restriktiv måde. Privatformen
for samfundsmæssig livsopretholdelse larmer uhyggeligt smukt på denne
kulturel1 e over flade med probl emproduk tion og -reproduktion bestemt
som afsubjektiverede fznomener, der passivt så at sige af sig selv
dukker op i en offentlighed - for så aktivt at blive "behandlet" og
"forebygget" i forhold til kun den enkelte. Tznkes der ikke om denne
form, men kun i den, så forbigås aktivt
-.
muligheden for sundhedspro-
-
duktion ijvf s. 265ff ) , da det kooperative aspekt kun gribes som her-
-
skabsmuligheder for kontrol af den teraperede - hvorfor behandlinq m2
~ -S.
- w
-- -_ .-v
blive sagt reduceret til isoleret påvirkning af den enkeltes tilstand
[uafhznqiq a f svqdommens art oq qenese) ud fra et herskabsvidenskabe-
- - _._,_._
ligt standpunkt, medens~f~reb~~~lse
I_.. må blive sagt
., ., "
reduceret til ude
fra og fra oven strukturering af de sociale betingelser for den enkel-
t-,-j3,a~gjg - af den enkeltes samfundsmssige interesser) ud fra et
_.-.____._-_l, _--P
kontrolvidenskabeligt standpunkt. Psykiatrien yder derfor indespærrings-I
,-..-.~---,,- m ".-.-- .
/ s z g z m for overlevelseshjzG
Den konkrete bestemmelse af terapi som sygdomsbehandling - på natur-
videnskabeligt grundlag - skriver sig ind i samfundshi stori en med
kapitalismens opståen. Men den transformation - som forskydning og re-
duktion - i betydningsindholdet for terapi, der hermed etableres - hi-
storisk set for anden gang; farste gang var med antikkens bestemmelse
under abstraktion fra sygdomme som noget produceret - betad dog ikke
terapibegrebets endeligt. Tvært imod. For terapibegrebet får samtidig
med transformationen sine forlenede referencer, idet denne sztter sig
igennem gennem en samfundsmssig uddi fferenti ering af forskellige typer
af behandling (:somatisk, anstaltmssigt-moralsk , psykisk).
Det er derfor terapi fænomenets "iboende P tvedeling" (s.8 - 9 ) med stats-.
samfundsformens opståen, der giver anledning til for1 enede terapi -
bestemmelser - eller måske mere præcist: det er to sider af samme mnt
---p
- hvor over for forlenede terapibestemmelser i sin essens må blive
forsag på abstrakt negering af den herskende kulturelle overfladebe-
stemmelse af terapi som "bare et oprindeligt/gammelt/andet ord" for
sygdomsbehandling. Det, der derfor må komme ud af abstrakt negering