Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

2. fase.
I den anden fase - der påbegyndes med indforelsen aE dodsdri ften som
ny grunddri ft i "Hinsides lystprincippet" 1920 - af den psykoanalytiske
teoris udvikling forlader Freud tilsyneladende antagelsei> om en massepsyke
i ovennævnte forstand. Det foregar i to tempi - to revisioner -
som vi skal falge. Og forst her efter analysere om antagelsen kan siges
at falde.
I f~rsteomgang gennen; en indsnævring, hvor antagelsen om en massepsy-
ke nu kun galder, når det enkelte individ eksisterer sammen med andre
gennem "libidin0se bindinger", hvis indhold er identi fikation med en
" fadererstatning" (Freud 76, "Massepsykologi og jeg-analyse", s. 113).
Psykoanalysen som en teori om den individuelle psyke - individualpsy-
kologi - far nu en pendant i en massepsykologi, som
"behandler det enkelte individ som medlem af en stamme,
et folk, en kaste, en institution eller som en del af
en menneskemængde, der på et givet tidspunkt med et
bestemt formål organiserer sig som en masse" (s. 58).
De til enhver tid gældende fadererstatninger.bliver nu de medier, der
bærer den kulturelle bevægelse og udvikling. Og dette er for Freud
f0rst og fremmest de religiose verdensanskuelser, hvor Gud-fader er
symbol for U r fad er en.
Denne revision af antagelsen om en massepsyke bygger på Freuds indfm-
ring af narci ssisme-begrebet i 1914, hvor Freud udvikler den antagelse,
at målhæmmet seksualenergi (libido) kan besætte Jeg-et, hvor ved et
ideal-j eg spalter sig ud fra Jeg-et. Denne besættelse kan komme i stand
på to måder. Gennem narcissistisk besættelse, hvor den libidinose bin-
ding består i en identi fikation med sit ubevidste faderideal. Det nar-
ci ssi stiske individ indsætter dermed sig selv "i urfaderrollen" (s.
138). Eller gennem identifikation med et ydre fadersymbol, hvor ved
individet bliver et masseindivid og dermed træder ind i rollen som s0n
- "de forenede snnner" genopstår nu i en kulturel form.
Freud benytter nu denne analogi til at bestemme et nyt kulturelt ud-
viklingstrin - religionen - hvor ved det primitive stammesamfunds tabu
omkring fadermordet nu træder frem i en ydre symbolsk form gennem be-
grebet om Gud og om arvesynden.
Tanken er at menneskehedens sjælelige udvikling på et tidspunkt g0r det
muligt for den enkelte at trade ud og indsætte sig i faderrollen. Et
længselsfuldt savn er bevæggrunden , som af digteren forvandles og om-
sættes i en heltemyte.