Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

1
Fcarst en almen bestemmelse af terapi under kapitalismen. Det drej er
1 sig her om, hvilke nye træk som den terapeutiske praksisform vinder
med gennemsætningen af den kapitalistiske produktionsmåde.
!
Og herefter - på basis af ovenstående almene bestemmelse - en udvik-
lende konkretisering af, hvordan denne form kan træde særskilt frem
med et særegent stillet problem: det "psykiske".
Men selv om vi i det f~lgende skal behandle kapital formen for terapi
gennem kapitalismen set som konkret transitorisk abstraktum, så kommer
vi ikke helt uden om en tentativ bestemmelse af kapitalismens udvik-
ling og bevægelse, idet det er sådan, at kapital formen for terapi
fcarst sætter sig igennem i sammenhæng med en almen udvikling af den
kapitalistiske produktionsproces. Derfor fcarst kort om denne, der skal
ses som en viderefcaring af de med Marx funderede bestemmelser omkring
vareformens udvikling over pengeformen til kapital formen (jvf tid-
ligere s. 94 - 96 ), og hvor vi yderligere skal trække på J. Andersens
udliggning a f Poulantzas periodisering af kapi tali smens etablering og
reproduktion (J. Andersen 81).
l Kapitalismens udvikling og reproduktion. . -
iI Kapitalismen vokser - som tidligere beskrevet - frem ved, at handels-
l
l
I
kapitalen forbinder sig med selve produktionsprocessen, hvorved rummet
for varecirkulation overskrides. FDrste skridt er at kapitalen, der
på dette tidspunkt eksisterer som pengeformue, kcabmandskapital og
ågerkapital (Marx 70/I, s. 258), knytter sig til udlsg af råstoffer
I inden for håndværk og tekstilindustri, hvorved der opstår mulighed
I
for at kapitalejeren kan tilegne sig en vis produktionsprofit. Og
I
i
l
l l
l
l
I
andet skridt fremkommer gennem manu fak turens udvikling, hvor kap1 tal
investeres i selve produktionsprocessen. Her påbegyndes en adskillelse
mellem producent og produktionsmiddel, der i et tredje skridt fuld-
byrdes helt og generelt med storindustriens udvikling, hvorved kapi-
talen kan tage hele det indre marked i besiddelse. Hermed er grundlaget
for kapitalismen opstået. Den "mage", som kapitalen har C~gt for at
kunne formere sig selv gennem udveksling, er nu opstået gennem pro-
~ ducenternes adskillelse fra deres produktionsmidler, hvilket betyder
I at de træder frem som formelt "frie" arbejdere, der kun har deres
i
l
arbejdskraft at sælge. Men dette er de også omvendt n0dt til at g ~ r e
1 gennem markedet for at sikre deres egen eksistens. Og de kan nu indgå