Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

i
I
!
i
I
i
i!
i
-.
I
I
:
!
De forskellige særinteresser, der hermed konstituerer sig i basis,
og som udvikler sig, hvor nye kommer til qua arbejdets udvikling,
kan ikke undgå at træde op mod
"de fælles og de illusorisk fælles interesser, (og) g0r da
også på den anden side den praktiske mellemkomst af den
illusoriske "almenN-interesse i statens skikkelse nmdven-
dig for at holde dem i tomme" (s. 43).
De forskellige kampe inden for staten er f~lgeligikke andet end
de illusoriske former, hvor under "de forskellige klassers virke-
lige indbyrdes kampe udkæmpes".
Dette kalder Marx også for "alsidig afhzngighed" og "spontan form
for verdenshistorisk samvirke mellem individerne" (s. 47) - Og
dette netop grundet staten som illusorisk fzllesskab. staten er
derfor ikke slet og ret udtryk for den herskende klasses politiske
kontrol - det er staten også - men den er farst og fremmest psags- forvalter af et -illusorisk fzllesskab, hvilket også tvinger enhver
klasse, der stræber efter magt til at fremstille (gennem modi fi-
cering og fordrejning) sin særinteresse som almeninteresse.
Samfundshistori en - som "spontan form for verdenshistorisk samvirke"
- kan Marx nu se som privatej,idet
-
privatejendommen overhovedet er den ramme, hvor under arbejdet ud-
vikles, og hvor arbejdsdelingen dermed antager stadig nye former.
Hermed træder der også nye grupper/klasser frem på den historiske
scene; og heraf kampene om staten. Men dermed bliver historien også
histori en om udbytningens forskellige former, idet staten som garant
for "fællesskabet" er - eller må blive - den herskende klasses
stat. Altså er "spontan form for verdenshistorisk samvirke"
klassekampens histori e - og heraf opdelingen i slavesamfundet,
feudalismen og kapitalismen ud fra, hvilken klasse - og dermed ejendomsformer
- der træder op imod hinanden som bestemmende for ud-
viklingen af arbejdet, altså udbytningsforholdet som historiens motor.
Omvendt virker udviklingen i arbejdet - der alene er bestemt ud
fra szrinteressers virksomhed - tilbage på ejendomsformerne, og
hermed også på udbytningsformerne og klassekampen generelt.
Afskaffelsen af denne ""fremmedgarelse" for at fortsætte med at gare
os forståelige for filosoffer" (s. 44) - som Marx udtrykker sig nu
- er derfor betinget af udviklingen af bestemte materi elle betingelser,