Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

delse af dampmaskinen) på don anden side.
Men dette historiske skæringspunkt er samtidig det historiske tids-
punkt. hvor det for det forste bliver synligt, at en nation/loka-
litet er en del af en storre jordisk helhed. Og for det andet bli-
ver det også synligt, at virkeliqheden ikke kun er statisk, men
i bevegelse og udvikling. Og for det tredje sker der en opl~sning
af religionen/filosofien, og natur- og samfundsvidenskaberne trs-
der frem. Og kategorien om udvikling kan hermed sætte sig igennem
samfundshistorisk (jvf H.S. Jensen 80). Udviklingsbegrebet kulmi-
'nerer filosofisk med Hegel, men den verdenshistorie som Hegel har
for oje ses kun som "åndens selv-udvikling", men netop dette vor
det ikke muligt for Marx at overtaqe, da hans stilling i produk-
tionsprocessen - som jurist - bragte ham i kontakt med det "jordi-
ske" grundlag for kapitalismens fremmarch. Og omvendt var s5 ogs6
de ~ateqorier, som Marx havde til rådighed til en bestemmelse af
de ~olitiskeog ~konomiske forhold i deres "jordiske" aspekt - fra
den borgerlige national~konomi til de utopiske socialister - renset
for overvejelser over samfundshistorisk udvikling.
Og det er i dette skairingspunkt, at Marx stiller sig p6 egne ben,
idet han som den f~rsteformar at knytte disse to niveauer - verdens/
samfundshi stori sk udvikling og konkret politisk-okonomi sk bevsgelse -
sammen i en prak sisfiloso fi s4 enhed.
Nok kan marxismen siges at hav? tre hovedkilder - den tyske filo-
sofi, den engelske ~konomi og den franske socialisme - men det vil
være et tilbagefald i en bevidsthedifilosofisk diskurs, hvis marx-
ismens egenart sages bestemt via disse tre "niveauer" .- fx udtrykt
gennem treenigheden ideologi-politik-~konomi - da en bestemmelse
heraf stiller det bestemmende subjekt uden for virkeligheden. Tvært
imod bliver der kun to niveauer at operere med i en praksisfilo-
sofi: genstanden/objektet for mennesket, og den menneskelige be-
stemmel se/bemectring heraf, og dette såv~l individuel t con sam-
fundsmssigt.
For Marx var det niveauerne politik og cikonomi, der blev centrale -
hvilket kan ses ud fra den genstand, som han bes~eftiger sig med:
den fremmedgjorte verdenshistorie i kapitalens gestalt. Men på
Marx' tid var disse niveauer på den ene side i voldsom bevsgelse,