Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

hvor vi kan tilfoje, at den "særskilte ånd" kan antage to former:
enten som "Skaberen" hinsides samfundshistorien, eller det "Er-
kendende Subjekt" som skaber heraf. Sidstnævnte position er Feuer-
bach's, der som venstre- eller ungheqelianer s0gte at gnre Op
med Heqels idealisme, men som kun formåede at se den "særskilte
2nd" i formen religion sorr individets genstandsmssiggarelse af
sit eqet "hemmelige væsen". Dette far af Marx falgende kommentar
med på vejen: "Hans arbejde bestar i at oplase den religiose ver-
den i dens verdslige grundlag. Men at det verdslige grundlag ud-
skiller sig fra sig selv og skaber et selvstændigt rige i skyerne,
kun kun forklares ud fra dette verdslige grundlags egen splid-
aqtighed og indre selvmodsiqelse" (Marx, "Feuerbachteserne", 74c,
s. l C ) , og sarrme sted hedder det ligeledes, at "det "religinse
gemyt" selv er et samfundsprodukt, og det abstrakte indivld, som
han analyserer, tilhnrer en bestemt samfundsform" (s. Il). Tyve
år senere vender Marx tilbage hertil i en fodnote i "Kapitalen",
hvor det hedder, at det
"i realiteten er langt lettere gennem analyse at finde
de religinse tågedannelsers jordiske kerne, end omvendt ud-
vikle de himmelgjorte former af de respektive virkelige
livsforhold. Men det sidste er den eneste materialistiske
vej og dermed videnskabelige metode" (Marx 70/I, s. 547).
Afvisningen af en "sarskilt ånd" - og dermed af en "dybere mening"
iboende historien og/eller i individet selv som sådant - er altså
nadvendig for, at vi kan fastholde vores egen virksomhed, som
en virksom - teoretisk som praktisk - del af vores genstands be-
vægelse. Men hvad sættes i stedet?
Vi bemrker f~rst,at den dialektiske marxisme som verdensanskuelse
vil stå i et stadigt spændingsforhold til virkeligheden som sådan
og til dens enkelte fznomener. Den forbliver derfor uafsluttet
proces i den stadige bestemmelse heraf, hvor der pi3 den ene side
er faren for empirisme og på den anden side for teoreticisme, som
-
kun den stad~geteoretiske praksisl~sninskan overvinde. Det er
det ene. Det andet er overhovedet at qå skævt hertil, og hyposta-
sere dette som marxismen - - og dette skal vi kort dvæle ved med
det formål at bringe teoreticismen respektiv empirismen på begreb
ud fra et dialektisk marxistisk standpunkt.