Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

~ l
l
~ forst I
Kapitel' 6.2: Den person-orienterede udviklingsbevægelse 1 Freuds
psykoanalyse: -
terapi som forandringshjælp , og som et
0
muligt livsrum i den kapitalistiske overlevelsesproces.
Psykiatri en med mennesket kun set som objekt karider mao på bestemmel-
ser af det indre virksorrime i dette "objekt" - bestemmelser af den
person-orienterede udviklingsbevægelse - og her ligger det anknytnings-
punkt, der g0r Freuds terapibestemmelser relevante og nzrværende.
I falge Freud selv "-begyndte psykoanalysen som terapi" (Freud 73, "Nye
Forelæsninger", c. 126). Og den terapi der er tale om, er psykoana-
lytisk behandling som behandling af visse lidelser og sygdomme med
andet end psykiatri ens gzngse fysiske, moralske og religiose midler
og. tricks, nemlig behandling med samtalen som middel.
Og vi kan tilfaje, at den historiske mangfoldighed af forskellige terapi
former begynaer med Freud og - den historiske epoke som Freud skri-
ver sig ind i : kapitalismen. Udviklingen af psykoanalysen har været
central for, at antikkens brede, blode og passive terapibetydning er
blevet fastholdt i. sin bredde p2 trods af den ak,tive udfyldning med
b.ehandling. Og dette også fordi, at selv- om psykoanalytisk behandling
har en oprindelig helt specifik betydning, så har psykoanalysen været
ophav til et væld af forskellige terapi former, som eksplicit forholder
sig til Freuds psykoanalyse - enten- ved at forkaste psykoanalysen el-
ler ved at videreudvikle den. Og denne centrale betydning er ikke til-
fældig, hvad det falgende skal pejle os ind på.
Freud udvidede og rwiderede den psykoanalytiske teori flere gange,
så for at indkredse, hvordan Freud konciperer (og arbejder med) den
person~rienterede udviklingsbevægelse (hos den teraperede), må vi
skabe os en oversigt over den psykoanalytiske teoris udvikling
l og centrale bestemmelser.
Freud sogte gennem hele sin virksomhed at udvikle psykoanalysen, som
en teori om den menneskelige psyke, ud fra et naturvidenskabeligt ide-
al, hvilket han havde med sig frs sit medicinske arbejde, hvor han
studerede neurologisk e og fysiologisk e processer ved mennesket ud fra
den grundantagelse, at mennesket - som en biologisk organisme - kunne
forstås som et dynamisk system,, hvor kemiens og fysikkens love er
gældende.
9
,' ,