Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

mdstillingen taktisk her inden for) ; kapitalklassens individer sikrer
deres eksistens gennem udviklingen af kontrollerede konkurrencestra-
tegier (modstillingen må udnyttes strategisk, medstillingen anvendes
taktisk); og mellemlaget deres eksistens gennem såvel fastfrysning
som individuel udnyttelse af modsigelsen mellem mistilling og med-
stilling, hvor strategien bliver taktikken og omvendt - og må gå op
i "nu-et".
F o r h o l d e t i o n e n - hvor reproduktionen blot er det om-
fattende begreb for produktionens udviklingsretning - er nu også givet.
Hvor arbejderklassens perspektiv er samfundsmssiggmreise af repro-
duktionen, kapitalklassens udviklingen af privatformen under stats-
ligt overherred~mme, så er mellemlagets perspektiv at satse på det
hele for sig selv uden i praksis at ville noget felles med andre.
Udviklingen af samfundsmssige tiltag over for individuelle reproduk-
tionsproblemer er derfor falgelig også i deres perspektiv givet ud
fra ovenstående divergerende klasseperspektiver. Men hertil kommer så
også, at staten virker medierende ind på den konkrete udformning af
disse tiltag for samfundsmssig forholden slg til reproduktionspro-
b1 emer.
Relaterer vi til eksempel oven stående til det tidligere om sundheds-
pædagogik som sundhedspolitisk strategi, så kan vi sige, at perspek-
tivet heri er, at individet skal bearbejde sin almene mdstillinq til
samfundet gennem en ~ g e tansvarlighed over for sig selv, de facto
negere sit forhold til andre - og dermed blindt udlevere og indleve
sig i konkurrenceformen for menneskelig eksistensopretholdelse på alle
planer i sit liv; - kapitalen ville ikke have kunnet udtrykke det
bedre, omend når den udtrykker sig, så er det også med krav om
social privatisering af social- og sundhedsveesenet.
Terapi vinder nye træk : a fmagtsovervindelse som offentlig bemestring
af privat produceret lidelse.
Vi er nu stillet i kapitalens terapeutiske praksisform - en form, hvor
samfundsformen for terapi (:ko11 ektiv varetagelse af personlig lidel-
se) med klassesamfundsformens opståen allerede har vundet et nyt træk:
tvangsovervindelse som enkeltstående lidelsesbemestring gennem qne