Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

udvikling gennem fzllesbestemmelse af denne - hvilket også er Freuds
"massepsyk e" , som de involverede bevæger sig igennem, og hvori áet
terapeutiske forhold spejles, at det som terapeut og klient er sammen
om i sammenhængen kun er repræsenteret abstrakt som fælles fremmedi
bestemthed på den ene side, og på den anden side konkret gennem selve
l
l
eksistensen af den sociale situations strukturelle forening af tera-
i l
i
peut og klient.
i Dette medium af fælles fremmedbestemthed indholdsbestemmes til stadigl
hed af de involverede gennem disses ytringer i situationen, hvor ved
i
l
~
i
l
i
situationen bevæger sig fra problembestemmelse til problembestemmelse
med såvel terapeut som klient som subjekter for den retning, som disse
successive problembestemmelser antager, hvor igennem perspektivet for
problemovervindelse udtrykker sig. Men vil terapeuten ikke vide af det
samfundsmæssige perspektiv i klientens problemopstilling er, men nok
af klienten som subjekt for sine ytringer - hvilket er muligt, når
behandl ersubj ektet har h erskab over den sociale situation; og omvendt
bliver denne herskabsbestræbelse n~dvendig (hvis ikke terapeuten har
magten over kli entens sammenhæng) i samme grad som behandl ersubj ektet
ikke vil inddrage og åbent omgås egne interesser (her under også magt-
relationen) i den kooperative problemudviklingsproces - så må terapeu-
ten vende klientens ytringer mod klienten selv. Nu reproduceres klien-
tens lasrivel sesdimension.
Og det kommer hermed til en kam om magten til at definere udviklings-
retningen i indholdsbestemmelsen af det fælles tredje - den person-
liggjorte afmagt - hvor igennem de involverede stilles over for hin-
anden med deres perspektiv bekræftet som privatinteresser. Dette kan
siges at være en direkte fdge af, at det "behandlende sociale" via
terapeuten ikke vil/kan involvere sig selv i den fælles samfundsmæssige
probl emovervindelsesproces. Og når terapeuten sål edes s~ger at vende
klientens ytringer mod klienten selv, så bortabstraheres aktivt det
sociale indhold i disse, - hvor ved klientens sociale isolation alene
bliver gjort til et forhold -i den teraperede. Og dette går også den 1
anden vej: vil det "behandlende sociale" ikke vide af klientens sam-
fundsmæssige perspektiver, så tvinges den teraperede ind i en person-
orienteret udviklingsbevægelse - hvilket så af det "behandlende so-
I
ciale" kan g~res (og bliver gjort) til psykiske forstyrrelser som
forhold i den enkelte.