Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

kiste) , og disse rasende gale var de individer, hvis handleperspektiv
som sådant ikke kunne rummes i fællesskabet. Og dette peger igen hen
på udviklingen af interessemodsigelser -- b i fællesskabet. Mao står fæl-
lesskaberne nu ikke længere kun med en magt uden for (:kongen) eller
over - (:kirken) , men også med magtforhold inden for fællesskabet - i
klassen.
Opsummerende kan vi derfor sige, at der udvikler sig en dimension af
magt-afmagt inden for klassef;ellesskaberne, der på den ene side for-
maliseres gennem love, men som på den anden side ikke lader sig be-
mestre i alles interesse inden for fællesskabet, hvorfor nogen stilles
alene inden for og eventuelt settes under tvang; eller skubbes ud af
fsllesskabet, hvor kirken trreder til. Etableringen af de kirkelige
hj~lpeinstanserover for sygdom, fattigdom, alderdom og invaliditet
med udviklingen af almindelige hospitaler i byerne kan derfor ses som
det forste kim til en institutionaliseret samfundsmssig forholden sig
til konsekvenserne af den "jordiske" modsigelse mellem magt og afmagt.
Men denne samfundsmæssige udvikling betyder også, at terapi som tvangs-
overvindelse kan "udvikle" sig videre: i kraft af at den enkelte ved
tvangsovervindelse -kan stilles socialt alene i eller uden for dets
oprindelige klassefæll esskab, så kan den "slumrende modsigelse" i
tvangsovervindelse træde frem i to "rene" distinkte former. Og vi
rraader her de historiske kim til to betydningsstrukturer fra vores felt-
bestemmelse: meningsl0sheds-overvindelse og sociallivs-overvindelse
(jvf tidligere s.42-43). Hvor f0rst nævnte spejler den totale afmagt
-i situationen , der der for må bemestres gennem meningsl~sheds-overvin-
delse som det at finde meningen i og med de individuelle symptomer
og lade sig styre af denne mening; så spejler sidstnævnte den totale
afmagt o s
situationen, der må bemestres gennem ændring af de sociale
betingelser upåagtet eksistensen af personlige symptomer. Men begge
"rene former" er dog også at se som momenter i den almene proces af
tvangsovervindelse, når den personligt lidende stilles alene heri af
"fæl1 esskabet".
Feudalismens oplosning. -. . -
Med reformationen sker der en endelig svrekkelse af:kirkens magt til
fordel for kong emagten. Kong en overtog kloster- og bi spegodsern e,
hvoraf halvdelen blev til krongods, og resten overgik i adelens regi.