Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

Det ' flydende" billede mellem diagnose og behandling kan nu gives en
fcarste præcisering: det bestemmes som et rent internt forhold mellem
det psykiatriske sygehusvæsen og den enkelte patient, hvor den eksi-
sterende psvkiatriske viden kan siges at være bindeleddet mellem dem.
Udviklingen i det psykiatriske sygdomsbillede ses ligeledes at blive
bestemt psykiatri-internt. Der er altså ikke tale om generelle sam-
fundsmæssige ændringer i det psykiatriske sygdomsbillede - nar der
frases de psykiatriske sygdomme, som der er viden om har et somatisk
grundlag. Nu eksisterer det psykiatriske sygehusvasen ikke i et sam-
fundsmssigt vakuum, s2 der -mS kunne tales om samfundsmæssige ændrin-
ger i det psykiatrisk e sygdomsbillede. Og dette ses nu at være graden
baf psykisk syge, der også er psykiatrisk behandlet.
Lad os nu pr~veat nærme os problemet ude fra ved at betragte karak-
teren af diagnosen og af behandlingen, og her efter deres forhold til
hinanden.
Karakteren af den psykiatriske diagnose er af rent psykisk art. Medens
der ikke ses at være problemer med at afgcare om en tilstand er psy-
kiatrisk sygelig eller ej - det afgcares suverænt ud fra den eksisteren-
de viden om hvilke symptombilleder der afviger fra det normale (dvs
primrt ud fra formelle kriterier) - så ser det dog ud til at der i
dag er problemer med at afgare, hvorvidt
"hovedlidelsen er af psykisk eller somatisk karakter", idet
"sygdomsbill edet kan være sammensat af sivel psykisk e som
somatiske og eventuelt sociale elementer" (s. 79).
Mao så ses psykiatrien som havende problemer - manglende viden? - om-
kring de ztiologiske forhold, og om disses sammenhæng med symptombil-
leder. På denne baggrund kan det siges at blive forståeligt, at den
legemlige underscagelse er et obligatorisk led i den psykiatriske unders~gelse-
selv om psykiatriens fagområde udtrykkeligt er de sygelige
psykiske symptomer, eller de sjælelige faktorer, der træder frem som
sygeliqe tilstande.
.Den legemlige unders0gelse kan siges at tjene psykiatrien derved, at
der via denne kan udelukkes somatiske årsagsforhold - som hvis de fin- l
des g0r sygdomstilstanden til et rent lægevidenskabeligt anliggende.
Dette udelukkelsesforhold gentager sig også på niveauet for forholdet
mellem det psykiske og det sociale, hvor det sociale nok ses at kunne
medbetinge udformningen af en psykiatrisk tilstand - er evt den ud-
l