Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

grarelsen af det virkelige liv; dens ophævelse opfatter derfor
begge sider" (s. 75).
Hvor fremmedgarelse i "Om Jadespargsmålet" blev set ud fra statens
transformationsproces - altså oven fra - så ses fremmedgarelse nu i
"Dkonomi og filosofi" ud fra den materielle produktions selvtrans-
formaticnsproces - altså nede fra. Derfor er "spargsmålet om et
fremmed væsen, om et væsen over naturen og mennesket - et spargsmål ,
der implicerer indrammelsen af naturens og menneskets uvæsentlig-
hed - blevet praktisk umuligt" (s. 85).
Mennesket bestemmes nu ud fra dets naturhistorie, hvor det ses som
en historisk dannelse heraf; som "sanselig natur" og som skaber af
samfundshistorien, og dermed af sig selv:
"Et væsen optræder farst selvstændigt, i det ajeblik det
står på egne ben, i det ajeblik det skylder sig selv sin
tilv=relseU (s. 83).
Alt går nu for Marx op i denne historiske proces med mennesket som
samfundsvæsenet. Men dette samfundsvæsen ses imidlertid som identisk
med individet selv:
"Fremfor alt må det undgås atter at fastlægge "samfundet" som
en abstraktion over for individet. Individet er samfunds-
væsenet" (s. 77).
Standpunktet for Marx er derfor stadig det enkelte individ - og der-
for kaldes perioden fra far Feuerbachteserne ofte den 'rhumanistiske"
Marx. Men - må vi sparge - kan standpunktet være andet, når Marx
(sandsynligvis af problemer med ikke at falde tilbage til det Hegel-
standpunkt, con han har gjort alt for at slippe fri af) forbigår,
at individerne kun skaber historie, når de skaber den sammen. At
de med andre ord altid indgår i en - set fra det enkelte individs
standpunkt - overgribende social struktur, der godt kan fastlægges
uden at blive til "en abstraktion over for individet". Marx tager
selv dette skridt med 6. Feuerbachtese, hvor det menneskelige væsen
- forskelligt fra det enkelte eller konkrete individs væsen - be-
stemmes som "indbegrebet af de samfundsmssige forhold", der som et
socialt forhold bliver det medium, som det enkelte individ samfunds-
mssiggar sig igennem. Betegnelsen den "humanistiske" Marx for perio-
den fra far Feuerbachteserne er derfor også en misvisende betegnelse:
Marx forlader aldrig mennesket som sådant, kun studiet af det kon-
krete individ - der omvendt netop farst kan begribes, når de konkrete