Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

Totemgenstanden mener Freud er karakteriseret ved, at det dels udtryk-
ker en mening, der ikke kan stilles sporgsmål til. Og dels at det "på
samme tid er helligt, hævet over det sædvanlige, og farligt, urent
og uhyggeligt" (s. 30). Derved udg~r det en magisk kraft, som "de
vilde" kun kan omgås med qennem tvangsmessige handleforskri fter: ri-
tualer, ceremoni er mv. Gennem analyse af disse tvangsmssige handle-
forskrifter konkluderer Freud, at de har samme kernekompleks som neu-
rosen: "det af incest~nsket beherskede forhold til forældrene" :
"Psykoanalysen har lært os at drengens f~rsteseksuelle ob-
jektvalg er incestu0st og qælder de forbudte objekter; m-
der og soster; den har også lært os de veje at kende, ad hvilke
den opvoksende g0r sig fri fra incestens tiltrækning. Neu-
rotikeren viser os imidlertid normalt en vis grad af psy-
kisk infantilisme; han har enten ikke evnet at befri sig fra
de psykoseksuelle forhold i sin barndom eller er vendt til-
bage til dem (udviklingshæmning eller regression)" (s. 26).
De primitive stammesamfund, hvori totemismen er styrende er mao neuro-
tiske samfund, ~-Freud og konkluderer (nu den modsatte vej), at totem-
genstanden er repræsentant for -faderen:
"hvorfor totemismens to hovedbud - de to tabuforeskri fter,
der udg~ir dens kerne, nemlig at man ikke må dræbe totemen
og ikke seksuelt benytte nogen til samme totem harende
kvinde - indholdsmssigt (falder) sammen med de to forbry-
delser. ndipus begik, der dræbte sin fader og tog sin mo-
der til hustru, og med barnets to oprindeligste ~nsker,
hvis utilstrækkelige fortrængning eller hvis genopvækkelse
danner kernen i måske alle psykoneuroser" (s. 108).
Odipusmyten udbygger Freud nu til den antropologiske tese om "fader-
mordet": at den menneskelige kultur overhovedet er opstået qennem de
forenede sanners mord på urfaderen. F0rst levede menneskene i urhorder,
hvor en "voldsherkende, skinsyg fader .. beholder alle kvinder for
sig selv og fordriver de opvoksende s~nner" , men på et tidspunkt li-
kviderer s~nnerneham i £;ellesskab, for selv om de "elskede og beun-
drede ham" s2 stod han i vejen for deres egne magt- og seksuelle krav.
Men med dette fadermord opstod samtidig en skyldbevidsthed,
"der falder sammen med den af hele gruppen f0lte anger.
Den dode 'blev nu stærkere, end den levende havde vzret ..
Det han tidligere havde forhindret ved sin eksistens, for-
b0d de nu selv i den psykiske situation" (s. 116).