Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

mæssigt arbejde sættes de enkelte subhominider som menneskelige indi-
vider, der må samfundsmæssiggare sig individuelt. Dette betyder for
opståelsen af modsigelsen mellem sundhed og sygdom at den enkeltes
handlinger som sådan er at se som et delaspekt også i udviklingen af
sygdom - et forsvindende moment godt nok, da den individuelle virksom-
hed er at se som den personlige realisering af de samfundsmssige
handlings- og betydningssammenhænge, men her inden for et ikke ubetydeligt
moment. Hertil kommer endvidere, at selve sygdomsovervindel -
sesprocessen muliggar en optimering, idet momentet af individuel
samfundsmæssiggarelse muliggar -både en relatering af den enkeltes
sygdom i forhold til betingelser, der gik forud for sygdom, og - et kooperativt
samarbejde mellem den individuelt syge og kollektivet -
begge forhold, der kan bidrag til konkret - og perspektivisk: gene- P
raliseret sygdomsovervindelse. Hermed opstår der mulighed for en aktiv
invo!verinc; af dm sygo i sygdomsovervi~~del.sesprocessen,hvad vi,
skal sætte på begreb med sygdomshandlinger - hvilket omvendt mod-
e
svares af kollektivets muligheder for aktivt at reflektere selve
sygdomsprocessen og forholde sig di fferenti eret til den, hvilket er
en specificering af differentierede handlinger over for forskellige
typer af sygdomme; og en ny form for lidelsesbemestring er trådt
frem: sygdomsbehandling.
Opsummerende kan vi sige, at videreudviklingen af sygdomsovervindel-
sesfunktionen tager sin begyndelse på basis af en erfaringsakkumule-
ring med også de problematiske konsekvenser af den begyndende eksistens
-p.p-----via
producerede sociale betingelser, hvilket ud over at etablere
funktionen af sygdomsbehandling - der viderefares i den gamle funk-
tions medium: familien, der nu kun eksisterer som en undergruppe i
storgruppen - også sætter de antropologi ske dimensioner af sygdoms-
forebyggelse og -sygdomshandling. Både udviklingen af sygdomsbehandl~ng
på basis a f sygdomsovervindel se, opståel sen a f sygdomsforebyggel se og
af sygdomshandlinger er ruligheder, der kan gribes. Og hvor de i den
grad, at de er blevet grebet har kunnet få en udviklingsfremmende ef-
--P
fekt frem imod indgangen i samfundshistorien. Men nadvendigheden af
et greb om dem - formidlingen af arbejdsvirksomhed i forhold til dem
- kan fmrst siges at opstå i samme grad som den sociale struktur via
de genstandsmæssigt producerede midler og den menneskelige natur via
det udviklede mulighedsforhold til omgivelserne selvstænddiggar sig
endeligt i forhold til hinanden som samfundsmæssig og individuel
i