Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

O
Ikke-marxi stiske -. .--marxismefortolkninger.
Inden for et marxisme-standpunkt må der umiddelbart være givet os
to skæve marxismefortolkninger: een der rekurrerer til tanke-
molnstret ekspressiv totalitet, og en anden der rekurrerer til
tankem0nstret artikuleret organiseret enhed.
Praktiserer tænkningen alene -- ekspressiv totalitet, s&må der tænkes
Ci/ i strukturer, i a priori givne systemer, der med en slags naturlovmessighed
ses at udvikle sig selv uden den speci flkke bestemmelse
heraf af virksomme subjekter. Alt må g0res til et sp0rgsmål om
den rette eller den sande erkendelse af -den objektive virkelig-
hed. Det nye der træder frem gennem virkelighedens stadige bevæ-
gelse, og den måde som dette spontant gribes på, rå i fmrste om-
gang ses som enten uvcesentlige faktorer eller som bekræftelse af
teorien; i anden omgang, når noget nyt har nået tilstrækkelig ud-
bredelse, væsentlighed eller kraft, så m2 det give anledning til
en reform af Teorien; den må da ajourfmres for stadig at være
handleduelig for de involverede. Men denne handleduelighed kan ikke
bestå i andet end nye dogmer, som virkeligheden så må ses igennem.
Vi vil kalde dette for totalitetstznkning. Og det der umiddelbart
tabes ved denne er det offensive, marxismens skaberkraft, muliq-
heden for at lade sig nzre af nyt; - men i stedet vindes en enhed,
der dog altid vil stå i fare for at krakelere indefra, - da virke-
ligheden udvikler sig og ikke blot kan bemestres gennem bekræftelse
gennem den til enhver tid rådende "sande lzre". Oq muligheden for
frafald herfra - opst6elsen af "indre fjender", der kun kan ses
som fjender af marxismen selv - sættes derfor af totalitetstænk-
ningen -selv. Et sådant "frafald" kaldes ofte revisionisme, hvilket
i sin nyeste form ses som et begreb for de forskellige fremtrædel-
ser, hvori een selv- - pd grund af trykket fra det bestående - m6
give efter, og i marxismens ramme og navn taber det dialektisk- -
-- materialisti ske niveau af marxistisk virkelighedstil egnelse (Holz-
u
kamp 83b. s. 58). Det ulmste sp0rgsmål tilbage er, pa hvilket grund-
lag dette kan bestemmes - vel ikke på andet end den rådende tota-
litetsopfattelse! Og vi får i videnskabelig forstand en kortslut-
ning, som ikke vil vide af at tematisere cirkularitcten mellem,
at de herskendes materielle magt også er de herskende tanker.