Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

I
Ii
1' I
, i
li; I
II1 1
/j j
11, 1
l/, !
To reducerede videnskabssyn - hvor det reducerede alt& ligger
allerede i tilgangen til genstandenherden - kommer til syne ud fra
ovenstiende: kontrolvidenskab, når subjektiviteten kobles af om-
gangen med genstanden (jvf Holzkomp 83, s. 522-321, og -. herskabsviden-
-
skab, når genstandens objektivitet kobles af omgangen med den (:at
det bliver herskabsvidei? ma ses begrundet i, at det bliver de eks-
isterende magtforhold der bestemmer, hvilken viden der er "viden-
skabelig" viden, oq dette ud fra manglen på genstandsbundne kri-
terier for beetemvelse af viden. Hermed forudsættes magt som pramis-
for opneelsen af videnskab). Reduktionen i videnskabssyn betyder
en tilsvarende almen reduktion i omgangen med genstanden og i be-
mestringen af den.
-
Kontrolvldenskaben bliver defensiv; den kan kun registrere fore-
-
fundne forhold og ikke bestemme udviklingsretningen i dem. Oq den
star derfor hele tiden over for at skulle foregribe uden at kunne,
da foregribelse kun kan bindes til en fremskrivning (universali-
sering) af tidligere kontrolviden. Bemestrincen bliver defensiv oq
utopisk repressjv, da faren for tab af kontrol er sat allerede i
udaangspunk tet for omgang en med genstanden. Kontrolvidenskabens
perspektiv kan derfor siges at vzre beherskelse.
Her over for er herskabsvidenskaben "ubundet" af eksisterende ob-
jektive forhold, men den bliver utopisk offensiv og repressiv, --A da
bemestringen af den eksisterende genstand mA foregå gennem den
givne -magt over den. Genstanden ses kun som skabt af subjektet, men
dermed tabes genstandens egenbevægelse/-skabelse, hvorfor bemestring
via herskabsviden forudsætter kontrol over genstanden. Derfor bliver
herskabsvidenskaben en i sit perspektiv magtkontrollerende videnskab.
Hvor kontrolvidenskaben kan siges at sage -. herskab over det eksiste-
l
rende, så sager herskabsvidenskaben kontrol over det kommende. Den
langsigtede bemestring af det kommende ud fra det givne kan imid-
lertid i begge tilfælde kun foreg2 på det eksisterendes præmisser.
Og herred tages implicit parti for den eksisterende - totalitet: --
denne er enten forudsat som i kontrolvidenskaben, eller den sztter
sig ureflekteret igennem som grundlag for herskabsvidenskaben.
Sp~rqsmålet er derfor: hvilken karakter har vores eksisterende totalitet?
Kort: samfundsmssig og individuel reproduktion som
-