Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

Her igennem ændrer den teraperede sig selv ved at opgive egne sarrfunds-
mssige perspektiver - endnu engang: Og det terapeutiske udviklings-
forhold, der her i sin restriktive form kommer til syne er en -nad-
tvungen kontrolbevægelse i individets forhold til sig selv, hvad vi
skal sztte p3 beyreb med person-orienteret udviklingshevagelse.
Men har det sociale magten over sammenhængen for individet, mister in-
dividet kontrollen over sig sclv, og det kan da kun op4 selvhestemmel-
se ved at s0ge herskab over pávirkningsprocesserne i situationen under
bekræftelse af mangten - hvis dette overhovedet er muligt ud fra indi-
videts standpunkt, ellers m2 det vælge psykosen. Individet m6 her
ændre sin situation ved - skridtvis og frivilligt (herunder muligheden
for taktisk forholder: sig! - at overtage det sociales forventninger,
krav, må! og interesser med een. Mao m2 den teraperede ændre sig selv
ved at opgive siq selv/sine egne ressourcer - endnu engang! Og det
.- -Pterapeuti
ck e udviklingsforhold, der i restriktivitet her kommer til
syne er en frivillig herskabsbevægelse i individets forhold til det
--
sociale, hvad der er at sætte på begreb med socialori enteret udviklings-
bevægelse.
Til disse tre restriktive udviklingsforhold - privat-eksi stenti el,
person-orienteret og social-orienteret - finder vi, at hovedvarten af
empirisk udbredte terapibestemmelser spontant og i mere eller mindre
ren form lægger sig i forlængelse af. Bestemmelser af eller teorier om
udviklingsbevegelsen i det formidlenae tredje af personliggjort afmagt -
glimrer i terapeutisk forstand ved deres empiriske fravær.
Når vi i det fdgende skal analysere udvalgte terapibestemmelser, så
skal vi gmre det ud fra, hvordan de i beqrcbslig forx bevager sig
igennem dette formidlende tredje, idet de - restriktive eller ej -
selv er bestemmende heraf, og idet de også selv medbestemmer bevzgel-
sen heri.
Vi starter vores analyse med den social-ori enterede udviklingsbeveg else,
hvor psykiatrien umiddelbart tilbyder sig. Her efter vender vi os
--p
mod den -- person-orienterede --udviklingsbevagelse, hvor Freuds psyko-
analyse viser vej. Til sidst vender vi os mod den privat-eksistentielle
udviklingsbevægelse, der foregår såvel den social-orienterede som den
person-orienterede udviklingsbevægelse, men som farst finder en