Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

i-,Mohd~P..
fundsmssige interesser i s-onen. Men under alle omstændigheder
ændres kli entens tilstand og problemstilling i den terapeutisk e sammen-
hsng, og dette i formen noget "selvoplevet" (jvf her også O. Drei-
er 83, s. 246); men samtidig har klienten måttet tage et perspektiv
på konfliktl~sning på sig, som ikke specifikt og aktuelt har noget at
g ~ r emed dets samfundsmæssige interesser - ud over at det har "kva-
li ficeret" sig til videre udviklingshj~lp ud fra dette perspektiv.
Mao: den teraperede har ved at opgive sit samfundsmssige perspektiv
fået et selvoplevet andet, som det ikke står alene om at se sit liv
igennem. Og dermed kan det handle anderledes - uden dog at dette kan
begrundes i dets samfundsrnzssige livsbetingelser ud fra, om det nu
også peger ud over konflikterne her i. Men seivoplevelsen styrker
troen herpå (det er her vi har n~glen til det forhold, at den psyko-
analytiske proces reelt foregår i omvendt rskk ef~lge, end den som
den psykoanalytiske terapeut selv forestiller sig: fmrst tydning/tolk-
ning, så analyse af modstand, og så opl~sning af overfmringer. Den
psykoanalytisk e terapeut skaber ved sin omvending af kli entens ytrin-
ger, så de peger mod klienten selv, automatisk et personliggjort
sp~ndingsforholdmel1 em sig og klienten, som terapeuten til stadighed
må skubbe fra sig ved at se som modstand, og tolke her ud fra! -
hvilket i sin simple form ikke er andet end, at terapeuten tror sig
inde med svaret på klientens problemer på forhånd, men et sådant svar
virker fmrst, når klienten selv oplever det. Og det drejer det sig
om).
Af ovenstående bliver det også klart, at det er den stadige omformu-
lering af klientens ytringer, der umuligg~r at psykoanalysen kan have
med afmagtsformen af overgribende samfundsmssig i solation (:psykoser)
at gmre - for i samme grad som de meget få (og ambivalente) kontakt-
dimensioner, som man i denne afmagtsform har til den "ydre" verden,
misbruges ved at blive vendt mod een selv, når terapeuten s~gerher-
skab over ens perspektiv (og dermed også fuldstændigg~r det social e
som magt) så har man ingen ressourcer at im~degå dette med på anden
led end at blive i sin "inderverden" og efterlade psykoanalysen som
sit eget problem. Det er derfor psykoanalysen der di skvali ficerer
denne afmagtsform - idet psykoanalysen ikke vil diskvalificere sig
selv - og ikke omvendt.
Og det er også af disse grunde, at de sociale betingelser skal være
beskafne på en bestemt måde, fmr psykoanalysen kan intervenere og
reproducere sig selv. Er de sociale forhold overgribende i deres