Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

i
i
l
i
1
l
i
I
Ii
i
i
~l
starre selvbestemmelse, men det er i sin forholden sig under stadigt
pres mod at opgive en samfundsmssig almengcarelse af egen praksis til
fordel for en kortsigtet indrettelse under de givne betingelser - og
dette på aktiv bekostning af de langsigtede samfundsmæssige interes-
ser, idet magtforholdene nu reproduceres med ens egen "billigelse".
I dette pres må individet forholde sig taktisk til sig selv og sine
livsbetingelser ved at sage udvikling af selvbestemmelse på nogle om-
råder under forbigåelse af andre; og det kommer nu farst til en sam-
fundsmssig almengarelse af dets virksomhed, når dette også - altså
strategisk - slår over i en tilsvarende samfundsmæssig almengarelse af
de kapitalistiske produktionsbetingelser; farst da reproduceres den
udviklede selvbestemmelse med en grad af starre selvsamfundsmssig-
garelse. Individet er i denne proces tendentielt lasrevet fra sine
generelle livsbetingelser, hvilket omvendt kun graden af klassekollek-
tiv medstilling og tilsvarende forbundsstruktu rer perspektivisk til
stadighed kompenserer -p-p.- for og tendentielt overvinder. Den eksistentielle
usikkerhed forbliver på et konkret frygt-niveau, idet truslen om tab
af selvbestemmelse er kendt i sin egenart. d* a.
Men lykkes denne skridtvise og parti elle selvbestemmelsesudviklings-
måde ikke - dvs er taktisk kollektiv udvikling ikke mulig at realisere
- så isoleres individet i en tilstand af orienteringclashed, hvor det
kun kan fastholde sin selvbestemmelse ved at indrette sig under be-
tingelserne. Og dette må ske gennem overtagelsen af de bestemmendes
krav, perspektiver og mål under tilsvarende benægtelse af egne sam-
fundsmæssige interesser - en overtagelse og benægtelse der kan være
mere eller mindre omfattende i forhold til individets personlige in-
teresser og ressourcer, men upåagtet graden så reproduceres den eks-
istentielle usikkerhed nu også som frygt for ikke at kunne fastholde
sig selv i sit kollektive liv, dvs reproduktion af angst. Og individet
tvinges da til yderligere forsag på kontrol af sig selv for at fast-
holde kontrollen over sine eksisterende sociale livsbetingelser - og
ligeledes omvendt: forscag på kontrol over livsbetingelserne for at
opnå kontrol over sig selv. Tolkning og tydning af fænomener erstatter
nu den indholdsmssige analyse og bestemmelse.
n
Men hermed fordobles imidl ertid dets eg en fremmedbestemte produktion
af livsbetingelserne, og dette også i kollektiv forstand: overgangen
fra i sol eret ori enteringclashed til indrettelse under betingelserne
fordrer, at personens kollektivgruppe enten ikke har ressourcer eller
I