Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

'
l
i
1
I i
l
1
intensiveres". Det drejer sig om at age mulighederne for behandling
i lægepraksis, og at denne koordineres med det ovrige sociale system.
Især de psykiatriske speciallæger ses at være et vigtigt led i dette
arbejde is. 44) . Og for det andet må "sygehusindsatsen opbygges med
en g radu eret skala af behandlingsmuligheder (institutionstyper), der
er afpasset efter de forskelliqe lidelsers sværhedsgrad og behandlings-
behov" (s. 33). Dvi en fortsættelse af tanken om mindre behandlings-
enhder , hvor nogle speciali seres i forhold til bestemte pati entgrupper ,
og hvor andre kan varetage flere patientgrupper primart gennem ambu-
lant behandling. Bet. lægger her vægt på at den psykiatriske hjemme-
plej e til varetagelse af udskrivning og efterbehandling ogsa opprio-
riteres.
Med ovennævnte overvejelser over hvordan presset pa det psykiatriske
sygehusvæsen nedsættes p5 langt sigt er en ny grundtanke for plan-
lægningen af det psykiatriske sygehusvasens fremtidige udvikling sat
i centrum: at det skal opbygges distriktspsykiatrisk, hvilket Bet. nær
mere bestemmer som, at den psykiatriske service skal bestå af
" enheder, der varetager al psykiatrisk sygehusundersog else
og -behandling over for en nærmere angivet befolknings-
gruppe, afgrænset ved geografiske kriterier eller pi anden
måde" !s. 124).
Der ligger i denne nye qrundtanke - der så at sige summerer de tre
~ gamle grundtanker op i een - at j.kke blot skal der ske en mget koor-
dinering og samarbejde med det primære sundhedssystem og den sociale
sektor, men at det "bar" falges op at udadgående konsulentvirksomhed
i ,.~ i forhold til dem.
Udviklingen af en distriktspsykiatrisk service er amtskommunernes op-
gave, men da amterne overtog et allerede eksisterende og organiseret
psykiatrisk sygehusvæsen, der ikke umiddelbart kan vendes op og ned
på, går Bet. også ind på, hvordan amterne kan gribe ind i den insti-
tutionsstruktur , som de overtager fra starten.
Det centrale er her at overvej e "fordele og ulemper ved en central
eller decentral lasning , samt mulighederne for en distriktspsykiatrisk
organisation" (s. 51), og i forlængelse heraf er det spargsmålet
"rnindstefunktionsduelige enhed". Vi begrænser os til det fnrste. Ud-
gangspunktet for et amts overvejelser er selvfolgelig, hvad det er for
institutioner amtet konkret overtager, dvs om det er en stor isoleret