Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

sociale strukturer, som det virkeliggczr sig igennem, selv er begre-
bet i deres egenart.
Magtprobl emet 2: Staten.
I "Feu erbachteserne" træder fremmedg~relsesprobl ematikk en frem i
de: tidligere nævnte problem om, at revolutionere de forhold, der
lader en magt opstå over menneskene. Her fastholdes mao som et
prak ti sk problem, at mennesket under kapitalismen med dens borger-
lige stat eksisterer i en fremmedgjort form - hvilket kan ses som
en syntese af fremmedg~relsesbestemmelsen i "Om Jmdespmrgsmålet" og
i "0konomi og Filosofi", hvad også markeres af den kopernikanske
omvending af væsensbestemmelsen for det enkelte individ.
Bwidstheden om denne fremmedgjorte form bliver derfor central - og
heraf Marx' opgmr med bevidsthedsfilosofien, som naturaliserer
fremmedgmrelsen eller abstrakt tænker den ophzvet. Her over for er
praksisfilosofiens ærinde ikke kun en bevidsthed herom, men snarere
en afklaring af, hvordan virkeligheden bevæger sig i og med indi-
viderne~virksomhed i den. W.F. Haug (84) snakker her om en terræn-
veksel, hvor det for Marx ikke kun gælder om, at "praksis tænkes
materialistisk, snarere om tænkningens forhold til praksis" (s. 19),
altså at tznkningen selv ses som moment -i praksis - hvad Marx også
selv har været inde på allerede i forbindelse med offentligg~irelsen
af sine skrifter om fremmedgmrelse. Det hed hpr, at
"bevidsthedsreformen kun består deri, at man lader verden
opdage dets bevidsthed, at man vækker dem (:de kæmpende
mennesker) af deres drmm over dem selv, at man forklarer
dem deres egne aktioner. Hele vores mål kan ikke bestå i
andet end, hvad der også er til fæIdet ved Feuerbachs reli-
gionskri tik, at religimse og politiske spargsmål bringes
frem som selvbevidst menneskelig form.
Vores valgsprog må altså være: bevidsthedsreform ikke gen-
nem dogmer, men gennem analyse af det mystiske, den i sig
selv uklare bevidsthed, om den så træder religiEis eller
politisk frem" (Marx 78b, s. 346).
Dette tema genoptager Marx i "Den Tyske Ideologi", der har til for-
mål at "afslmre og diskreditere den filosofiske kamp mod virkelig-
hedens skygger" (74a, s. 19) ved at undersmge sammenhængen mellem
kri tik/tank er/bevidsthed og dennes egne materi elle betingelser;