Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

en "arkaisk arv", der videregives biologisk. Mao har hvert individ ur-
traumet med sig fra f~dslen, som endvidere ikke blot "omfatter dispo-
sitioner, men også indhold, erindring a f tidligere generationers op-
levelser" (Freud 50, "Der Mann Moses ..", s. 206).
Hermed svnes Freud endeligt at kunne slippe sin antagelse om en masse-
psyke. Det oprindelige problem - om viderefairelsen af fadermordet som
årsag til kulturens og til kulturindividets opståen - er l0st dels
gennem tilskrivning af en "arkaisk arv" i form af aidipuskomplekset til
individets geneti sk-biologi sk e konstitution, og dels ved at udstyre
individet med en dertil h~rende "egenskab": Over-jeg'et, som g0r indi-
viderne til kulturbærere.
I overensstemmelse hermed kan Freud beskrive kulturens udvikling som
"en langsom genkendelse af det fortrzngte" (s. 240), dvs kulturpro-
cessen som opdagelse og bevidstg0relse om menneskehedens urtraume.
Kulturens udviklingsbevæg else er dermed analog til det enkelte individs
udviklingsbevægelse: netop bevidstg~relse og accept af den overenskomst
som fadermordet udlaste, og som danner kernen i kulturens såvel som
i den enkeltes eksistens.
Massepsyk ens historisk e opl0sning og stadfæstelse.
Men hvordan er denne genkendelse af det fortrængte sket. Vi griber til-
bage til det sted, hvor Freud beskriver det forste "brud" på den "ar-
kaiske kode": digterens losrivelse fra massen gennem opfindelsen af
den heroiske myte.
Forklaringen p2 bruddet er "det længselsiulde savn" efter urfaderen,
måske tvunget frem af at "den nye familie kun (er) en skygge af den
gamle. Der var mange fædre, og de var alle begrænset af de andres ret-
tigheder" 1Freud 76, "Massepsykologi og jeg-analyse", s. 138). I fan-
tasien frig~r digteren sig nu fra massen, og "den skabte helt er i
grunden ingen anden end ham selv" (s. 139). Den folelsesmssige til-
stand, der er knyttet til dette, sammenligner Freud nu med hypnosen,
forelskelsen og massedannelsen, som er "arvelige aflej ringer fra den
menneskelige libidos fylogenese, massen desuden som et direkte levn"
(s. 144). I alle tre faile1sesm;~ssige tilstandsformer er den bevidste
opmrksomhed fastlåst, hvorved der er Abent for det ubevidstes styren-
de rolle. Magikeren er dermed den fmrste historiske person, der be-
vidst formår at forene sig med det ubevidstes eksistens - uden at den