Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

og på den anden side var deres indre sammenhæng lidet udviklet i
forhold til kapitalismen egen reproduktion. Da @konornien er det
bestemmende er det også dette niveau, som Marx forst og frerrmest
ender op med at oparbejde - hvor det politiske i den tidligere
nævnte form om "stat, udenrigshandel, verdensmarked" efter1 ades
ikke-oparbejdet (jvf diskussionen om den overordnede ramme for
analysen a f kapitalismen s. 98 - 100 I . Men hermed efterlades ogsa
forholdet mellem okonomi og politik ubestemt. Dette har sin hi-
storiske pendant i det forhold, at den borgerlige stat på Marx'
tid endnu var en tilblivende stat - hvorfor muligheden for at be-
stemme dens historiske rolle adskvat - og dermed det-sig-udviklende-
forhold rrellem politik og okonomi - vor begrænset. Det, som ogsa
stikker hovedet frem her, er dct fundarrentale forhold, at udvik-
lingsniveauet hos den ~indersmqte -genstand selv sætter grænser for
en erkendelse af dens iboende love - netop qua at disse selv er
udviklet oc udviklende (jvf ;. Zeleni 62, s. 51-57).
Vi vcnder os derfor nu mod det politiske niveau - mod staten, rier
netop påtving er akonomi en og dermed klassekampen en bestemt form.
Magtens perspektiviske ophævelse eller endnu en nydannelse i for-
men verdensstat.
Den stat som Marx kan iagttage sorr dmende er den statsform, der ikke
har noget med produktionsprocessen at gare pa anden made end at
den ejer jorden, hvor på den materielle produktion finder sted,
hvorfor denne feuaale stat da også med kapitalismens almene udbre-
delse må opkabes - hvad Marx 09.56 selv bemrker - af de fremkomne
kapitalejcre. Men kapitalismen kan lige så lidt Som andre klasse-
samfund undvære staten som sådan, hvad Marx også selv kommer
ind på i "Kapitalen" i forbindelse med sin analyse af reproduktions-
probl emer ved kapitalens oprindelige gennemsætning i England fra
begyndelsen af 1800-tallet.
Enkeltkapitalers rovdri ft på mervprdi nsede her ustigelige hizjder,
der med overdndelighed og tidlig nedslidning af arbejderne virkede
selvdestruktivt på kapitalismens reproduktionsmuligheder. Kapitalen
overskrider rnao de
"rent fysiske maksimalgrær.ser for arbejderen. Den tilraner
sig den tia, der er beregnet for legemets vækst, udvikling
og sunde vedligeholde1 se" (70/'1, s. 409) .