Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

l -
Kapitel 4.2: Kapital formen for terapi: afmagtsovervindelse.-
Med vareproduktionens endelige genn emsætning - i formen værdiproduk-
tionens dominans over for brugsværdiproduktionen - forsvinder den
feudale kongemagt til fordel for en magt bestående af den borgerlige
-lov, hvor igennem de ~konomiske hovedklasser - kapital og arbejder -
formidler deres interesser i sam£undsmzssig forstand.
Staten må nu optræde som fælleskapitalist ved at varetage de almene
reproduktionsbetingelser for kapitalen, hvorfor staten også træder
direkte ind som medformidler af individets eksistensform, ligesom
individet qua grundloven får visse lovbestemte rettigheder over for
staten. Staten skifter i denne bevægelse hnktion, idet den nu - i
modsætning til alle tidligere statsdannelser, hvor den politiske magt
stod "overV/"uden for" selve den akonomiske produktionsproces - må
gribe direkte ind i selve produktionsprocessen gennem en regulering
af det akonomiske udbytningsforhold -i denne, hvilket er grundet i, at
udbytningsforholdet med arbejdskraftens varekarakter er b1 evet et
indre forhold. Hvor merarbejdet tidligere blw ydet gennem ydre tvang
personligt ejerskab/a£hsngighedsforhold mellem mennesker - så ydes
merarbejdet under kapitalismen i kraft af selve den måde, som den
kapitalistisk e akonomi er organiseret på. Og konsekvensen heraf er
og så,
"at den politiske tvang kan eksistere relativt autonomt
i forhold til cakonomien - forstået på den måde, at den forst
griber ind i produktionen, når den af ekstraordinære grunde,
fx strejker og besættelser, er truet. . (..) Denne relative
autonomi betyder samtidig en centralisering af den politi-
ske tvang, i form af et centralt statsapparat" (J. Ander-
sen i Poulantzas 81, s. 17).
-
En yderligere konsekvens er, at det menneskelige individs samfunds-
mssige eksi stensform må fordobles. Hvor opståelsen af privatej endommen
- og som f~lgeheraf klasser og stat - med slavesamfundet og historisk
1 videre i feudalismen betad en spaltning af samfundet i "spontan form l I
1
for verdenshistorie" og klasse- og statshistorie (jvf tidligere S.102 ),/l
så farer vareformen som almen ækvivalent splatningen igennem på både
det akonomiske og på det politiske niveau: når alle er blevet "frie"
l
borgere i betydningen lige for --den borgerlige ret, så bliver individet