Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

More documents

Recommendations

Info

Her igennem ændrer den teraperede sig selv ved at opgive egne sarrfunds- mssige perspektiver - endnu engang: Og det terapeutiske udviklingsforhold, der her i sin restriktive form kommer til syne er en -nad- tvungen kontrolbevægelse i individets forhold til sig selv, hvad vi skal sztte p3 beyreb med person-orienteret udviklingshevagelse. Men har det sociale magten over sammenhængen for individet, mister individet kontrollen over sig sclv, og det kan da kun op4 selvhestemmel- se ved at s0ge herskab over pávirkningsprocesserne i situationen under bekræftelse af mangten - hvis dette overhovedet er muligt ud fra individets standpunkt, ellers m2 det vælge psykosen. Individet m6 her ændre sin situation ved - skridtvis og frivilligt (herunder muligheden for taktisk forholder: sig! - at overtage det sociales forventninger, krav, må! og interesser med een. Mao m2 den teraperede ændre sig selv ved at opgive siq selv/sine egne ressourcer - endnu engang! Og det .- -Pterapeuti ck e udviklingsforhold, der i restriktivitet her kommer til syne er en frivillig herskabsbevægelse i individets forhold til det -- sociale, hvad der er at sætte på begreb med socialori enteret udviklings- bevægelse. Til disse tre restriktive udviklingsforhold - privat-eksi stenti el, person-orienteret og social-orienteret - finder vi, at hovedvarten af empirisk udbredte terapibestemmelser spontant og i mere eller mindre ren form lægger sig i forlængelse af. Bestemmelser af eller teorier om udviklingsbevegelsen i det formidlenae tredje af personliggjort afmagt - glimrer i terapeutisk forstand ved deres empiriske fravær. Når vi i det fdgende skal analysere udvalgte terapibestemmelser, så skal vi gmre det ud fra, hvordan de i beqrcbslig forx bevager sig igennem dette formidlende tredje, idet de - restriktive eller ej - selv er bestemmende heraf, og idet de også selv medbestemmer bevzgel- sen heri. Vi starter vores analyse med den social-ori enterede udviklingsbeveg else, hvor psykiatrien umiddelbart tilbyder sig. Her efter vender vi os --p mod den -- person-orienterede --udviklingsbevagelse, hvor Freuds psyko- analyse viser vej. Til sidst vender vi os mod den privat-eksistentielle udviklingsbevægelse, der foregår såvel den social-orienterede som den person-orienterede udviklingsbevægelse, men som farst finder en
samfundsm~ssig arbejdsvirksomhedsform som terapibehandling efter disse. Og her bliver det analyse af terapibevægelsens standpunkt og behand- lerbevægelsens standpunkt. For f~rstnævnte skal vi analysere J. Lum- byes, Jes Bertelsens og Goodison & Ernst's terapibestemmelser, medens vi til sidstnævnte alene skal inddrage E. Hougaards teori om "non- speci fik behandling" , idet denne fremkommer ud fra en analyse af udbredte empirisk funderede terapibestemmelser. Til sidst i kapitel 6.3.3 skal vi summere ovenstående restriktive terapibestemmel ser op.
Page 1 and 2:
TERAPI KALLE BIRCK-MADSEN KUA 1986
Page 3 and 4:
l ~ l , i , , FORORD: TERAPIREBET -
Page 5 and 6:
2.2: M a r x i s m i - Marx og dati
Page 7 and 8:
- det psykiatriske sygehusvæsens h
Page 9 and 10:
INDLEDNING: KORT OM EN LANG HISTORI
Page 11 and 12:
spejle terapis egen proces - terapi
Page 13 and 14:
Det startede med forsaget på at fi
Page 15 and 16:
1 I ~ I Men uklarhederne her omkrin
Page 17 and 18:
Men for et års tid siden kom der -
Page 19 and 20:
i centrum som grundkategori for opa
Page 21 and 22:
sjælen". Det er derfor alene kolle
Page 23 and 24:
Lige så vel som der kun overleves
Page 69 and 70:
I I l som meningsfyldthed, tilpasni
Page 71 and 72:
somatiske og psykiske sygdomme, hvo
Page 73 and 74:
abstraktion: det er begrebsligt bes
Page 75 and 76:
umulighed, idet enhver abstraktion
Page 77 and 78:
! I ! l forbindelse og bevægelse,
Page 79 and 80:
den nuværende terapeutiske realite
Page 81 and 82:
emestring, og dennes fordobling Og
Page 83 and 84:
"Den ideologiske subj ektiverings i
Page 85 and 86:
genstande. idet formbestemmel sen e
Page 87 and 88:
I anden omgang kan vi konstatere, a
Page 89 and 90:
tivisme pá teoriplanet og til den
Page 91 and 92:
Kapitel 2.1: Marxismens identitet:
Page 93 and 94:
en eller anden forestilling, der m
Page 95 and 96:
O Ikke-marxi stiske -. .--marxismef
Page 97 and 98:
'* har de været hinandens poler ?
Page 99 and 100:
', , , radikalt nmdvendigt at gare
Page 101 and 102:
I 3. og 7. tese kommer Marx ind på
Page 103 and 104:
Endvidere må den szrlige samfundsm
Page 105 and 106:
l opgar med de tidlige franske komm
Page 107 and 108:
i Il individuelle forhold er blevet
Page 109 and 110:
C. erklærer mennesket for menneske
Page 111 and 112:
sociale strukturer, som det virkeli
Page 113 and 114:
hvad individet er "afhænger folgel
Page 115 and 116:
i I ! i I i i! i -. I I : ! De fors
Page 117 and 118:
!, k I" 2" (, 8, I netop i "stand t
Page 119 and 120:
idet betingelserne for at samfundsh
Page 121 and 122:
1 for det farste et udvidet/univers
Page 123 and 124:
"så snart denne transformationspro
Page 125 and 126:
idet de i produktudvekslingen sætt
Page 127 and 128:
I ( ikke ubevidst --historie, men n
Page 129 and 130:
i Vi kan nu åbne op for en bestemm
Page 131 and 132:
s5 de stærke fortsat kan profitere
Page 133 and 134:
og på den anden side var deres ind
Page 135 and 136:
pendant i Marx' bestemmelse af prol
Page 137 and 138:
l!, i( l l kapitalismekritik eller
Page 139 and 140:
;j Ij I I;: l li ( li I Il' 1 ' fi
Page 141 and 142:
klassekamp i statsformen for mennes
Page 143 and 144:
l l kompetent i forhold til sig sel
Page 145 and 146:
1 , 1 1 i Zen anden derimod er en h
Page 147 and 148:
l l Det farste om den niadvendige v
Page 149 and 150:
i j l; 1 ! ! li : l! : 1 : 1 ; , ,
Page 151 and 152:
1 1 ii I; 8 !I l l '1 , i l I t l i
Page 153 and 154:
"Det naturlige er selv historisk pr
Page 155 and 156:
l i ! i I Om selvsainfundsmæssigg0
Page 157 and 158:
samfundsmssiggarelse et centralt om
Page 159 and 160:
" I i Et andet trin hvor det psykis
Page 161 and 162:
Kapitel 3.1 : Antropogenesen: overg
Page 163:
se kan træde frem i sin nye kvalit
Page 222 and 223:
ved liv, men de har samtidig ingen
Page 224 and 225:
1 4 siges at vinde stadig starre fu
Page 226 and 227:
vinder imidlertid også nye træk m
Page 228 and 229:
mæssigt arbejde sættes de enkelte
Page 230 and 231:
og mangel på bestemte næringsstof
Page 232 and 233:
interesser og behov. Atypiske proce
Page 234 and 235:
l i læres at leve med, indtil der
Page 236 and 237:
logisk givne stressberedskab på de
Page 238 and 239:
1 Men i samme grad som denne sammen
Page 240 and 241:
i ) ( 1 i I !1'- ' ( KAPITEL 4: SAM
Page 242 and 243:
Den samfundsmæssige produktion - s
Page 244 and 245:
1 indledende feltbestemmelse af ter
Page 246 and 247:
er faringer med relationen mellem s
Page 248 and 249:
med- og indreflekteres i analysen,
Page 250 and 251:
Il U noget, "svaqestes" arbejdskraf
Page 252 and 253:
Men i og med den ritualiserede form
Page 254 and 255:
ikke længere er underlagt naturens
Page 256 and 257:
I udstrækning, at det har funktion
Page 258 and 259:
de empiriske forhold ved lidelse, k
Page 260 and 261:
i l l til de empirisk konstaterbare
Page 262 and 263:
Men i og med dette så overgik ogs
Page 264 and 265:
l l I nu bliver placeret hos indivi
Page 266 and 267:
I den videre udvikling kommer det t
Page 268 and 269:
Det blev -i kke den socialmedicinsk
Page 270 and 271:
I på een og samme tid privatperson
Page 272 and 273:
1 Fcarst en almen bestemmelse af te
Page 274 and 275:
I 1 mangel fulde og skrabelige orga
Page 276 and 277:
forholder sig u forandret; og at sy
Page 278 and 279:
klare, hvorfor staten griber ind ve
Page 280 and 281:
I for at etablere en "sund" levevis
Page 282 and 283:
l l,, sargelse") var man enten henv
Page 284 and 285:
I i9 1l l benges udadvendte arbejde
Page 286 and 287:
l I i ( l eller mindre på trods af
Page 288 and 289: I i I i lI ( l I l l I I i l l 1 '
Page 290 and 291: klassebetingelser. Så hvad der er
Page 292 and 293: 1 ) i I l i I i hele stilles på ho
Page 294 and 295: ( Ndr forebyggelse slar over i beha
Page 296 and 297: og med at sygdomsproduktion er et m
Page 298 and 299: sammenhæng ville lade teori og emp
Page 300 and 301: KAPITEL 5: TERAPIREBET.SOM SERLIG K
Page 302 and 303: Kapitel 5.1: Det psykiskes - afgræ
Page 304 and 305: Og dette kan viderefores gennem hå
Page 306 and 307: 1 ~ l i l I i l hvilket omvendt bet
Page 308 and 309: indgåen heri - hvorimod underkaste
Page 310 and 311: over produktionsprocessen skiller s
Page 312 and 313: selv og andre, og kan derfor kun ko
Page 314 and 315: l det er omendt: det er problemet o
Page 316 and 317: i som personlig selvbestemmelse. Ud
Page 318 and 319: i l I i i ! i 1 l l interesse i at
Page 320 and 321: da som udgangspunkt individets i so
Page 322 and 323: ~ I l 5: den kapitalistisk e produk
Page 324 and 325: 5.2: Terapi rebet som praksi sform
Page 326 and 327: l ! i ! : det bliver mere og mere u
Page 328 and 329: etableres, så negeres samtidig bet
Page 330 and 331: "Artikulation fra de herskendes sta
Page 332 and 333: i 1 l duelig bestemmelse af den mul
Page 334 and 335: involver edes fæl1 es . arbejdsvi
Page 336 and 337: pavi rk es OG hvordan osv osv. Og d
Page 340 and 341: Kapitel 6.1 : Den social-ori entere
Page 342 and 343: l Hvad det er for "ak tive" behandl
Page 344 and 345: 1 l Det farste aspekt angår proble
Page 346 and 347: l ~ ~ ~ ~ i ' i 1 i ~ i ~ ~ ! ansta
Page 348 and 349: tage voksenpsykiatrien som den repr
Page 350 and 351: (Det skal til faj es, at oligofrene
Page 352 and 353: essourcemæssige problemer omkring
Page 354 and 355: tionssyqdomme, der tidligere havde
Page 356 and 357: i 10sende faktor som ved psykogene
Page 358 and 359: i l i i i Det kan ogsi siges på de
Page 360 and 361: l l i l i i l i 1 I ~ l l i l ~ l i
Page 362 and 363: forholder sig til restriktiviteten,
Page 364 and 365: . sig omkring almengjort sygdomsfor
Page 366 and 367: terapeutiske udviklingstendens (jvf
Page 368 and 369: i Den viden op mennesket, som Freud
Page 370 and 371: vidst og bevidst - og det Ptopiske,
Page 372 and 373: En neurose ser Freud nu som resulta
Page 374 and 375: Totemgenstanden mener Freud er kara
Page 376 and 377: 2. fase. I den anden fase - der på
Page 378 and 379: en "arkaisk arv", der videregives b
Page 380 and 381: i den enkelte anden, bliver subjekt
Page 382 and 383: G@res psykoanalysen i forlængelse
Page 384 and 385: ÿ år d$/kommer til en kamp om udv
Page 386 and 387: karakter af magt set fra individets
Page 388 and 389:
Kapitel 6.3: Den privat-eksi - sten
Page 390 and 391:
ti :i agerende (symbolsk) væsen -
Page 392 and 393:
Terapiinflation og inflation i tera
Page 394 and 395:
lettere psykiske lidelser. Og lige
Page 396 and 397:
I I i ved siden af det eksisterende
Page 398 and 399:
Kapitel G.3.1: Terapibevægelsen: t
Page 400 and 401:
strukturer - af de som ikke levede
Page 402 and 403:
l Ved "kritisk psykoterapi" vil ind
Page 404 and 405:
Inden for den ydre virkelighed - de
Page 406 and 407:
der bryder den "onde cirk,elV - alt
Page 408 and 409:
Terapi som ko11ek tiv styring. Hos
Page 410 and 411:
Det enkelte individs aktive vi rkel
Page 412 and 413:
Terapi som teknik til at handl e nu
Page 414 and 415:
kvinder mv tages op. Bevidstg0relse
Page 416 and 417:
evidstgorelse af ubevidste folelser
Page 418 and 419:
Kapitel 6.3.2: Behandlerbevægelsen
Page 420 and 421:
kan afkrzftes. Men nyere unders~gel
Page 422:
! ! 1 ! 1 I ~ I l muligheden for at
show all

Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?