Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

1
kredslob, mikroskopets udvikling og forfinelse) , der forte til egent-
I lige fremskridt i 1800-tallets teoretiske tænkning. Og skridtvis ari
i bejdede lægwidenskaben sig via fysikken, biologien, matematikken og
(
kemi ens landvindinger frem mod et naturvidenskabeligt syn på mennej
skelig sygdom.
I sammenhæng hermed er det, at det lægevidenskabelige sygdomssyn sættes
l
(
1
men ikke så meget pga at lægerne kan gribe ind over for den menneskelige
eksistensmAde, som dårerne og de afsindige fremviser, men
simpelt hen fordi det lykkes lægerne at få defineret denne indespær-
l
rede og afsondrede gruppe af mennesker som (jvf her også Andre-
l
assen mfl 76; Tamberg mfl 77 og Kelstrup 83). Denne sygdomsdefinitionsproces
finder sted over alt i Europa fra slutningen af 1700-tallet -
1
l
igennem inden for området af dårer og afsindige. Psykiatrien opstår -
startende i England, herefter i Frankrig, så Tyskland og Danmark/Nor-
den - og den antager i hovedtræk samme forlob: anstaltsanbringelse,
teoretisering af de, der har interesse i de indespærrede uarbejds-
dygtige, og dernæst sygdomsbegreb -- (:psykisk sygdom eller psykiske
forstyrre1ser). Psykiatri ens genstandsområde bliver sindssygdomme.
Vi skal ikke forfolge denne udvikling narmere, blot konstatere at det
lægevidenskabelige område gradvist skil1er sig ud fra fattigvæsenet
l op gennem 1800-tallet, hvor oprettelsen af anstalten "Jyske Asyl" i
i
I
l
1852 og af "Kommunehospitalet" i 1863 markerer de skift, der forer til
i udviklingen af et særskilt sundhedsvæsen- organisatorisk opdelt i en
O somatisk og psykiatrisk del. To udviklingslinier i relation til soma-
tisk sygdom var her centrale.
På den ene side en socialmedicinsk retning, hvor legemets modtagelighed
over for bakterier/sygdomme blev set som socialt bestemt. Det var især
i
tyskeren Virchow (1821-19021, der forfiegtede dette, og den "behandling"
han sigtede md var derfor ikke kun rettet mod individet, men mod
sndringer af generel1 e politisk e og social e forhold.
I I L På den anden side en "ren" medicinsk retning, hvor opdagelsen af bak-
/ terien forte til den - udbredte - tankegang, at sygdomme kunne
fores tilbage til en specifik årsag (entitets-opfattelsen; Elmer 79,
l
l
i
s. 47). Til grund herfor lå også opdagelsen af cellen, som legemets
byggesten, og dermed op fatte1 sen a f sygdomme som afvigende biologi sk e
processer; og opdagelsen af bakterien, der blev set som "noglen" til
i
l
I forklaring af de epidemiske sygdomme.