Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

sammen (Freud 76a, "Warum Krieg?", s. 24), hvorfor heller ikke alle
kan være kulturbarere; pA den anden side vender Freud sig direkte
mod Jung' s begreb om det "ko11ektivt ubevidste", der frakendes "nogen
forklaringsværdi" (Freud 50, "Der Mann Moses ..",s. 241). Hvad der
bliver tilbage af dobbeltheden er dog antagelsen om, at individet med-
bringer en "arkaisk arv", der er bestemt af "tidligere slægters op-
levelser" (Freud GW XVI, s. 204-6).
Nu er denne antagelse om videregivelse af erhvervede erfaringer gennem
biologisk arv klart uholdbar og falsk (jvf også U.H.-Osterkamp 78, s.
315-16). Men selv med denne antagelse vil der ikke vaire et medium for
kulturens videref~relse - og dermed det enkelte individs kulturelle
"indf~ring"- på anden vi s end gennem en hypotetisk antagelse om en
formidlende instans mel1 em enkeltpsyker. Og lige mqet hvordan denne
så bestemmes - som alligevel ikke forsvunden massepsyke hos Freud,
eller som interaktionsformer (Lorenzer 73, 77 og 78) - så vil den ud-
g ~ r en selvstændig substans -. (a f relation er), hvor igennem individerne
formidler sig med hinanden - hvilket netop er en ideologisk bestemmelse
af det imaginære faktiske. Freud kan altså ikke slippe sin antagelse
om en massepsyke uden at den psykoanalytiske teori - som en model over
det psykiske apparat - falder fra hinanden, idet der ikke længere er
noget medium for denne model. Og ligeledes omvendt: idet Freud alle-
rede i sit udgangspunkt indf~rer konstruktionen om et psykisk apparat,
som en hypotetisk st~rrelse, der skal bygge bro mellem den metafysi-
sk e antagelse om en selvstændig sjæl og den mekanisk-materiali sti sk e
antagelse om menneske og samfund som naturhistorisk ikk e-subj ektiv
proces - så implicerer dette i sig selv antagelsen om en art tredje
virkelighed, som får status af en i sig selv selvstændig substans, hvor
igennem bevægelse, kontinuitet og udvikling finder sted. Og denne
"ubegrebne" tredje vi rk elighedsinstans er derfor psykoanalysen selv.
Når Freud sål edes kun anerkender to grundlæggende former for videnskab
- psykologi og naturvidenskab som henholdsvis fornuftens diktatur
over mennesket og over naturen (Freud 73, "Om en verdensanskuelse",
s. 144) - så g0r han det fra et standpunkt uden for og over disse:
nemlig i den selvstændige substans som massepsyke set som den psyko-
analytiske teori og strukturelt bestemt gennem modellen over det psy-
kisk e apparat - hvilket er bevidsthedsfilosofiens (og dermed ideolo-
giens) standpunkt, og som Freud også reproducerer gennem sin skelnen
mellem "ren" og "anvendt" videnskab (ibid).