Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

;!
i;
I
1 i forhold til lidelse. Derfor må både den aktive betydning i behand-
I 1 lingsbqrebet og begrebet om forebyggende virksomhed opstå samtidig,
j I
I 1 hvad de også g0r (jvf Vi rchows "socialmedicin"). Forskellen er blot
hvor og hvordan årsagerne til lidelse, samt forholdet mellem indivi-
duel lidelse og det sociale, bestemmes. Og endvidere hvilke bestem-
melser, der samfundshistorisk formår at etablere sig i de generelle
sociale strukturer (jvf tidligere s.238-39 om hvorfor det blev den
naturvidenskabelig e sygdomsop fattelse, der havde de historisk e be-
tingelser med sig for en produktionsmssig udbredelse og fundering).
Fra århundredskiftet kommer det til en begyndende statsintervention i
mkonomien - monopolkapitalen presser sig frem md et samfundsmssigt
begreb - og den liberale stat afl~ses nu af den "interventionistiske
stat" (J. Andersen 81, s. 24), der frem til 1945-50 systematiserer og
C_
gennemorganiserer sine interventioner i akonomien ("den keynesianske
revolution"). I denne f~rstemonopolkapitalistiske fas^ fortsætter
faldet i dmdeligheden, hvor det ved 1950'erne stagnerer og stabilise-
rer sig (Betænkning 809, s. 249-50), men dog med en svag tendens til
stigning fremover for mnds vedkommende.
p og denne modsvares af
"en interventionistisk stat, der selvst~ndigg~r sig i forhold
1 Den næste monopolkapitalistiske fase - den aktuelle - vokser nu frem,
til 0konomi en, i den forstand at dens interventioner bliver
mere og mere sammenhæng ende. Sagt på en anden måde, så med-
f~rerstatslige interventioner i et område af ~konomi en nad-
vendigvis andre interventioner på andre områder" (s. 25).
~ l Det afgmrende nye er ikke så meget, at staten griber ind i produktionsbetingelserne
for at sikre de almene produktionsbetingelser for kapi-
talen - etablering af transportsystemer, almen kvalificering af ar-
bejdskraften mv - men at staten aktivt medvirker til en omorganisering
af det mkonomiske rum. Og her kan nsvnes bestræbelser på at udvikle
ny teknologi , der kan bruges i produktionsprocessen , etablering af
internationale forbindelser for virksomheder, rationalisering af uren-
tab1e områder gennem speci fikke områdepoli tikker, samt gennem egent-
lig mkonomisk politik, "hvis hovedbestanddel er en mindskelse af ar-
bejdernes leinninger" (ibid, s. 26).
A t det kommer til en sådan direkte intervention i akonomien må ses be-
grundet i, at kapitalen kommer ud for problemer, som den ikke selv kan