Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

l
i tivi teten gares til selve den overordnede reproduktionsform for psy-
!
kisk syge på institutioner. Og det bliver også her igennem, at de te-
raperede bearbejder deres personliqqjorte afmagt.
~ Det er derfor heller ikke tilfaldigt, nar empiriske undersagelser af
l
behandlede psykiatriske patienter kan vise, at disse danner et "bille-
i
de af en i næsten enhver henseende stærkt distanceret befolknings-
gruppe", hvis "psykiske funktionsevne er nedsat - både i forhold til
tidligere og i forhold til befolkningens flertal - har ringere vilkår
p6 næsten ethvert område" (E. Kormendi 75, s. 36. Jvf også tidligere
s. 284-85 ) , da denne manglende - og gennem den psykiatri ske behand-
ling minimerede - "livskvalitet" som dimension netop også har psykia-
triens egen restriktivitet i sig. Det er også i denne sammenhæng, at
l
det i 50' erne og 60' erne meget omdiskuterede fænomen hospitalisering
(se til eksempel Sundin 70) skriver sig ind, idet institutionelt be-
Ihandlede tvinges så meget ind i en videre afmagtsforholden sig til sig
selv - upåagtet om visse af de aktuelle betingelser til institutions-
~
anbringelsen bearbejdes el1er ej - at deres muligheder for at komme
i tilbage i "samfundet" til et typisk liv i privatformen er så beqrænset,
1 lmed
at statslig forsargelse/statte under een eller anden form ofte mi falge
- hvad den så ofte heller ikke qar konkret. Endvidere er vi også
~L
~ l
gåelse
her ved kernen af det empiriske forhold, at psykiatriske diagnoser eei1
gang stillet, så at sige får livslang betydning og i vid udstrækning
ogsS livslang realitetsnærvær - hvilket dog ikke skyldes diagnose-
magerens evne til at stille den "rigtige" diagnose, men dennes forbi-
af (eller manglende muligheder for!) at involvere sig i den
1 nadvendige fæl1es kamp for en generobring af samfundsmæssige livsbe-
I '
P-
tingelser - og i forlængelse heraf de kollektive rammers forbigåelse
af samme.
~ Men selv om psykiatri ens restriktivitet faj er sig til den teraperedes
restriktivitet som nadvendig behandlinqsdimension, så satter den sig
ikke mekanisk igennem i den teraperedes bearbejdningsformer. Den
- formidles også af de behandlende instanser, lige såvel som den heller
.-ikke
simpelt determin erer andre behandlingsformer a f psyki sk/somatisk
karakter. Oq som formidlet kan de involverede forholde sig til den i
-
1 de teraperede dog typisk alene ved at beskytte sig, taktisk benæqteli
se mv, eller hvis ikke dette er muligt så ved at give helt op og lade
sig gå i stykker endnu engang, hvor det kan siges at kun det defensive
i
og individuelle opror står til deres rådighed inden for rammerne. Men
~ alt dette afhænger ogs6 af, hvorledes de behandlende instanser selv