Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

strukturer - af de som ikke levede i og med partiarbejdet - set som
eller gjort til forudsietningeil for på langt sigt at opnå det samme
må1 : socialismen , frigerelsen el1er friheden. Mao en polarisering om-
kring problemet om, hvor kampen skulle tage sit udgangspunkt: i den
ydre eller i den indre undertrykkelse. Og ud af denne sidste side er
der vokset en egentlig terapibevægelse i dag. Det er dog ingen bevæ-
gelse i traditionel forstand. Den har ikke noget kontor, ingen tals-
mnd - den er anonym i sin samfundsmafssiqe kraft. Men er alligevel
en struktur i bevægelse qua de stadige terapikurser, -centre og -lejre,
der holdes året rundt; etableret gennem mund-til-mund metoden og
koordineret gennem dagbladet In formations annoncespalter.
De mest markante eksponenter for denne bevægelse - og for hovedtenden-
sen heri - er Jargen Lumbye og Jes Bertelsen, hvis terapibestemmelser
skal analyseres i dette afsnit. Endvidere skal vi til sidst inddrage
og analysere en nyudkommet bog af Goodison & Ernst - "Selvhjælpste-
rapi" - idet den dels knytter an til den samme samfundsnwssige udvik-
lingstendens qua dens udgangspunkt i den indre undertrykkelse, men
som dels også fors~ger at give arbejdet med denne et andet perspektiv,
end det der kommer til syne hos J. Lumbye og J. Bertelsen.
Vi starter vores analyse med J. Lunbye's terapibestemmelser, hvor efter
vi forfmlger perspektivet i disse, som de er formuleret hos J. Bertel-
sen. Herefter opsummerer vi, hvorefter vi vender os mod Goodison &
Ernst's terapibestemmel ser.
Terapi som sundhed inden for og på trods af et sygt samfund.
J.Lumbye (JL) har været tilknyttet terapibevægelsen fra dens spæde
start, hvor der blev eksperimenteret med sensitivitetskurser, der skulle
gore de involverede mere autentiske og kreative. Disse kurser rettede
sig mod de interpersonelle relationer, idet alle arbejdede med alle på
een og samme tid. Men denne måde at arbejde på synes ikke at være til-
strækkelig i falge JL: "vi kom ned under de værste overfladespil, men
når vi stadte på vores virkelig 0mme punkter lukkede vi af" (75, s. 227).
Derfor begyndte nogle at arbejde med den enkelte gennem anvendelsen af
f0lelsesforl0sende teknikker, der sigtede md "at skære igennem (blo-
kere) overflade- og forsvarsspillene og nå ned til de fortrængte f0-
lelser og få dem frigjort" (ibid).