Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

l
l
Det farste om den niadvendige verdirelatering har vi været inde p:.
Men omvendt Pahuus så er den at se som cn effekt af den videnska-
belige proces; som grundlag stiller den sig overhovedet i vejen
for videnskabeliggcirelse. Men her ud over så vi ser Pahuus' syns-
punkt om den mulige diskussion for og imod vardicr i sig selv netop
det n~dvendige i -i kke at vzrdirelatere videnskab.
j; I
! I! Skal en sådan diskussion af normer og v~rdier overhovedet have mek
8
ning, s3 må der vzre en qenstand for den. Vi må derfor sparge, hvad
Il ,
,I
! 1
standpunktet kan være herfor, hvis det ikke er genstandens almenhed,
, ,
I der alene står til debat.
NJ navner Pahuus herom ikke andet, end det allerede gengivne: at
normer og verdier altid har deres rod i det konkret samfundsmassiqe.
l
! Denne argumentationsretning kan kaldes standpunktrelatering, og
I '/ den y en findes hos Marx, hvor den tr~der frem som
"sprogkritisk instrument. . .) Et udsagns relatering til
dets standpunkt afslarer dets konstitution og bestemmer
samtidig dets griense. Fcirst den udtrykkelige relative-
j: li ! ring af et udsagn g0r udsagnet - sclv hvis det i e-i vis
!
forstand er falsk - umisforståeligt og alts2 modsigeligt.
I; i
r, Uden en sådan ~~dtrykkelig relativering af bestemmelser
j 1
!
!l
udvikler striden om dem sig let til en strid om kejserens
1,
/I 1
1
: ; skæg" IC\I.F. Hauq 79, s. 12i.
1 I
r
l 1i 1 t i
Men nogen særskilt -- genstand settes ikke for en diskussion af normer
o? værdier - deres forskelle er netop funderet i forskellige inter-
esser, i sidste instans give: vd fra forholdet til produktionspro-
cessen. Nu findes der også en anden heuristisk metode - nemlig
1' j~
1 L] traassocial relatering (W.F. Hauq 79, s. 6). hvor man qdr til andro
;r
1;
I : produktionsmåder for at g0re det man stSr med mere synligt og hånd-
I i
: gribeligt i sin egenart eller mangel p2 samme. Men heller ikke her
!I#
r 8 - ved relatering ud over sin samtid - fremmanes en særskilt gen-
I
,! !
stand. &p%,\ Skal Pahuus overhovedet fastholde en serskilt genstand - ellers vil
! ; gi der ikke være nogen mening i diskussionen, da der intet medium er
;b@ d
herfor - så kan det ikke lade sig gorc på anden måde end gennem
I , antagelsen af en eller anden ikke nærmere defineret substans bag
I
eller over det konkret samfundsmssige - hvilket er bevidsthedsfilo-
sofiens standuunkt. Dette standpunkt kan vi nu sc som et ideologisk