Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

1
1
"karakterisere patientens tilstand på et givet tidspunkt. Ka-
rakteristikken måtte danne grundlag for en vurdering af,
om en snarlig dad var i vente, eller om en helbredelse lå
forude.
En sygdomsproces udvikler sig frem mod en kritisk fase. Lægen
må observere og afvente denne. Nar den indtræffer må han med-
virke til at udskille de skadelige elementer. Hippokrates
havde klare terapeutiske anvisninger med henblik herpå: de
skadelige elementer kunne udtmmmes gennem åreladning, affm-
ring eller opkastning" (U.J. Jensen 83, s. 180).
Der blev nu ikke Irengere skelnet mellem forskellige typiske sygdomme.
Og det som senere betegnes som psykiske lidelser blev derfor også for-
sagt forklaret ud fra organiske forstyrrelser, dvs ud fra naturlige
årsager. Hertil kommer, at det kun var "borgere" - frie proletarer Og
slaveejere - der blw behandlet "terapeutisk". Slaver blev nemlig ikke
opfattet som mennesker. De var med Aristoteles' ord "talende redskaber".
Opsummerende kan vi sige, at med klassedelingens gennemsætning, reii-
gionens udvikling og endelig statens etablering, så spaltes også håndens
og åndens arbejde. Den overordnede udvikling og styring af den sam-
fundmssige produktion sker nu fra oven og uden for den direkte pro-
duktion a f livsforn0denh edern e. Den stadig e er faringsophobning "i
menneskenes produktive livtag med naturen" systemati seres i en form,
der er den fremmed. "Tænkerne" om dette står uden for produktionen, og .>
nok tænkte de om- religionen, men de forblev inden for åndens eller
tank ens rig e. Og med dominansen af forestillinger om verden indsti ftet
af Gud eller af tanken selv, så må lidelse og sygdom som ramhindsnessigt
speci fikt produceret nadvendigvis forbigås. Her har vi mao også forkla-
ringen på antikkens passive opfattelse af terapi, hvorfor vi også fin-
I
l der, at den "oprindelige" betydning af terapi spejler en bestemt
l epokes omgang med erfaret lidelse og sygdom: det grzske slavesamfund.
-
l
I nutidige forsag på historiebestemmelse springes der imidlertid over-
O vejende let og elegant hen over dette. To betragtninger skal her gares.
For det forste ses menneskenes bevidst formidlede indgreb over for
mdsigelsen mellem sundhed og sygdom brst at komme frem med antikkens
forsag på at "understatte naturen" (se til eksempel U.J. Jensen 83, s.
I 28), hvor forskellen pA terapi "oprindeligt" og i dag blot er, at vi