Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

More documents

Recommendations

Info

vinder imidlertid også nye træk med udviklingen af sags- og socialintentionaliteten, idet der åbnes mulighed for ikke blot at erfare sygdom som sådan, men at differentiere mellem sygdomme (qua den begyndende objekt-tænkning) ud fra typiske sygdomsforl0b. hvilket igen satter muligheden for differentierede forholdemåder (qua den begyndende genyderligg0relse af inderliggjorte aktivitetsdele via "tænkning" over Ior sygdomme, hvilket kan ses som en begyndende -behandling af artsfedler. I den videre naturhistorisk e/antropologiske udviklingsproces (hvor det kommer til en funktionsveksel fra den individuelle middelfremstilling og -benyttelse til social fremstilling og social brug af værktmj, og dermed til en integration af sags- og socialintentionaliteten på et nyt niveau, hvor det kollektive aspekt i skabelsen af midler til almengjorte formål og det sociale aspekt i den kollektive forsorg bliver to sider af samme sag) opstår der en kvalitativ ny sammenhæng for konsekvens-tznkning en omkring dimensionen sundhed-sygdom, idet den begyndende oplosning af det individuelle forhold mellem aktivitet og resultat til fordel for en kooperativ formidling på den ene side be- granser den funktionelle vaerdi af konsekvens-tænkningen, da betingelserne for modsigelsen mellem sundhed og sygdom nu selv begynder at blive skabt/produceret i deres generelle trzk; men på den anden side åbnes der mulighed for qua den funktionsdelte kooperation som almengjort forsorg at reflektere forholdet mellem generelle livsbetingelser og gpiske sygdonme, da den almengjorte forsorg indeholder "samfundsmssige mål", hvis konkrete realiseringskonsekvenser til stadighed må tilbagereflekteres i forbindelse med sættelsen af nye mål ild fra gam1.e. I Selve funktionsvekslen mellem funktionsopdelt koordination og funktionsdelt kooperation betyder i f0rste omgang blot, at den kvalitativt nye ramme for sygdomsovervindelsesfunktionen etablerer sig som -ny mulighedsbetingelse, så der skal en indre udvikling/videreudvikling a f den funk tionsdel te kooperation til -f0r sygdomsovervindel sesfunktionen kan vinde nye træk, eventuelt overgi til en ny kvalitet af en forform for lidelsesbemestring. 'og det er her muligt at vise, at funktionen sygdomsovervindelse kva- &lificerer sig som sygdomsbehandling som en kvalitativt ny forform for
lidelsesbemestring i samme grad som det kommer til en dominansvekslen mellem social værktajsbrug og samfundsmæssigt arbejde, idet socialstrukturen her selvstændiggar sig som en samfundsmssig omverden, hvilket nadvendiggar udviklingen af en "generaliseret" sygdomsover- vindelsesfunktion. Vi falger opståelsen a f sygdomsbehandling. Med gennemsætningen af den funktionsdelte kooperation taber den tidlige overindividuelle mål-anticipation fra den funktionsopdelte koordination dens ad hoc karakter, og samfundsnassige mål opstår, som de enkelte vedvarende må bidrage til realiseringen af. I de samfundsmssige mål genspejles - ellers ville de ikke kunne have sat sig igennem - for det farste almengjorte brugbarheder og for det andet det at være partner i kooperative livssammenhænge. -P I kraft af den nu genstandsmssigt producerede "omverden" opstår der vedvarende tankestrukturer og tankeformer, som de involverede - gennem tænkende tilegnelse og realisering i deres sammenhæng af aktivitet-årsag-virknings-relationer - må informere sig igennem. Dette sætter også to personrelaterede tankeformer: den almengjorte producent og den almengjorte forbruger - men det er vel at mrke inden for den ramme, hvor de producerede midler principielt står til rådighed for alle socialforbundets medlemmer selv om de ikke er med i produktionen. Dette muliggar en begyndende koncipering a f forholdet mel1em aktivi tet-årsag-vi rkning -og betingelser og sygdom. Dette er til eksempel at sult kan fare til sygdom, og at bestemte næringsstoffer kan være skadelige - erfaringer, der samles op gennem modi ficering og udvikling af de samfundsmessige målforestillinger, hvorved erfaringerne får effekt for andre end de,. der selv gar dem, hvilket ager overlevelsessandsynligheden for forbundet som sådant. Der sker med andre ord en tentativ forebyggelse af opståelsen af modsigelsen mellem sundhed og sygdom ved at minimere opståelsen af de betingelser - som nu mere og mere er samfundsmssigt producerede betingelser - der antages at have en sygdomsproducerende rolle. Og dette muliggar igen, at selve sygdomsovervindelsesprocessen kan funderes bredere: den kan ses eller sættes i relation til mere hypotetiske antagelser om, hvad der gik forud - hvilket hidtil kun har været muligt ved ulykkestil fælde (:den kausale sygdomsproduktion). I samme grad som socialstrukturen selvstændiggar sig som en samfundsmssig omverden gennem udviklingen af social værktaj shrug til samfunds-
Page 1 and 2:
TERAPI KALLE BIRCK-MADSEN KUA 1986
Page 3 and 4:
l ~ l , i , , FORORD: TERAPIREBET -
Page 5 and 6:
2.2: M a r x i s m i - Marx og dati
Page 7 and 8:
- det psykiatriske sygehusvæsens h
Page 9 and 10:
INDLEDNING: KORT OM EN LANG HISTORI
Page 11 and 12:
spejle terapis egen proces - terapi
Page 13 and 14:
Det startede med forsaget på at fi
Page 15 and 16:
1 I ~ I Men uklarhederne her omkrin
Page 17 and 18:
Men for et års tid siden kom der -
Page 19 and 20:
i centrum som grundkategori for opa
Page 21 and 22:
sjælen". Det er derfor alene kolle
Page 23 and 24:
Lige så vel som der kun overleves
Page 69 and 70:
I I l som meningsfyldthed, tilpasni
Page 71 and 72:
somatiske og psykiske sygdomme, hvo
Page 73 and 74:
abstraktion: det er begrebsligt bes
Page 75 and 76:
umulighed, idet enhver abstraktion
Page 77 and 78:
! I ! l forbindelse og bevægelse,
Page 79 and 80:
den nuværende terapeutiske realite
Page 81 and 82:
emestring, og dennes fordobling Og
Page 83 and 84:
"Den ideologiske subj ektiverings i
Page 85 and 86:
genstande. idet formbestemmel sen e
Page 87 and 88:
I anden omgang kan vi konstatere, a
Page 89 and 90:
tivisme pá teoriplanet og til den
Page 91 and 92:
Kapitel 2.1: Marxismens identitet:
Page 93 and 94:
en eller anden forestilling, der m
Page 95 and 96:
O Ikke-marxi stiske -. .--marxismef
Page 97 and 98:
'* har de været hinandens poler ?
Page 99 and 100:
', , , radikalt nmdvendigt at gare
Page 101 and 102:
I 3. og 7. tese kommer Marx ind på
Page 103 and 104:
Endvidere må den szrlige samfundsm
Page 105 and 106:
l opgar med de tidlige franske komm
Page 107 and 108:
i Il individuelle forhold er blevet
Page 109 and 110:
C. erklærer mennesket for menneske
Page 111 and 112:
sociale strukturer, som det virkeli
Page 113 and 114:
hvad individet er "afhænger folgel
Page 115 and 116:
i I ! i I i i! i -. I I : ! De fors
Page 117 and 118:
!, k I" 2" (, 8, I netop i "stand t
Page 119 and 120:
idet betingelserne for at samfundsh
Page 121 and 122:
1 for det farste et udvidet/univers
Page 123 and 124:
"så snart denne transformationspro
Page 125 and 126:
idet de i produktudvekslingen sætt
Page 127 and 128:
I ( ikke ubevidst --historie, men n
Page 129 and 130:
i Vi kan nu åbne op for en bestemm
Page 131 and 132:
s5 de stærke fortsat kan profitere
Page 133 and 134:
og på den anden side var deres ind
Page 135 and 136:
pendant i Marx' bestemmelse af prol
Page 137 and 138:
l!, i( l l kapitalismekritik eller
Page 139 and 140:
;j Ij I I;: l li ( li I Il' 1 ' fi
Page 141 and 142:
klassekamp i statsformen for mennes
Page 143 and 144:
l l kompetent i forhold til sig sel
Page 145 and 146:
1 , 1 1 i Zen anden derimod er en h
Page 147 and 148:
l l Det farste om den niadvendige v
Page 149 and 150:
i j l; 1 ! ! li : l! : 1 : 1 ; , ,
Page 151 and 152:
1 1 ii I; 8 !I l l '1 , i l I t l i
Page 153 and 154:
"Det naturlige er selv historisk pr
Page 155 and 156:
l i ! i I Om selvsainfundsmæssigg0
Page 157 and 158:
samfundsmssiggarelse et centralt om
Page 159 and 160:
" I i Et andet trin hvor det psykis
Page 161 and 162:
Kapitel 3.1 : Antropogenesen: overg
Page 163:
se kan træde frem i sin nye kvalit
Page 222 and 223: ved liv, men de har samtidig ingen
Page 224 and 225: 1 4 siges at vinde stadig starre fu
Page 228 and 229: mæssigt arbejde sættes de enkelte
Page 230 and 231: og mangel på bestemte næringsstof
Page 232 and 233: interesser og behov. Atypiske proce
Page 234 and 235: l i læres at leve med, indtil der
Page 236 and 237: logisk givne stressberedskab på de
Page 238 and 239: 1 Men i samme grad som denne sammen
Page 240 and 241: i ) ( 1 i I !1'- ' ( KAPITEL 4: SAM
Page 242 and 243: Den samfundsmæssige produktion - s
Page 244 and 245: 1 indledende feltbestemmelse af ter
Page 246 and 247: er faringer med relationen mellem s
Page 248 and 249: med- og indreflekteres i analysen,
Page 250 and 251: Il U noget, "svaqestes" arbejdskraf
Page 252 and 253: Men i og med den ritualiserede form
Page 254 and 255: ikke længere er underlagt naturens
Page 256 and 257: I udstrækning, at det har funktion
Page 258 and 259: de empiriske forhold ved lidelse, k
Page 260 and 261: i l l til de empirisk konstaterbare
Page 262 and 263: Men i og med dette så overgik ogs
Page 264 and 265: l l I nu bliver placeret hos indivi
Page 266 and 267: I den videre udvikling kommer det t
Page 268 and 269: Det blev -i kke den socialmedicinsk
Page 270 and 271: I på een og samme tid privatperson
Page 272 and 273: 1 Fcarst en almen bestemmelse af te
Page 274 and 275: I 1 mangel fulde og skrabelige orga
Page 276 and 277:
forholder sig u forandret; og at sy
Page 278 and 279:
klare, hvorfor staten griber ind ve
Page 280 and 281:
I for at etablere en "sund" levevis
Page 282 and 283:
l l,, sargelse") var man enten henv
Page 284 and 285:
I i9 1l l benges udadvendte arbejde
Page 286 and 287:
l I i ( l eller mindre på trods af
Page 288 and 289:
I i I i lI ( l I l l I I i l l 1 '
Page 290 and 291:
klassebetingelser. Så hvad der er
Page 292 and 293:
1 ) i I l i I i hele stilles på ho
Page 294 and 295:
( Ndr forebyggelse slar over i beha
Page 296 and 297:
og med at sygdomsproduktion er et m
Page 298 and 299:
sammenhæng ville lade teori og emp
Page 300 and 301:
KAPITEL 5: TERAPIREBET.SOM SERLIG K
Page 302 and 303:
Kapitel 5.1: Det psykiskes - afgræ
Page 304 and 305:
Og dette kan viderefores gennem hå
Page 306 and 307:
1 ~ l i l I i l hvilket omvendt bet
Page 308 and 309:
indgåen heri - hvorimod underkaste
Page 310 and 311:
over produktionsprocessen skiller s
Page 312 and 313:
selv og andre, og kan derfor kun ko
Page 314 and 315:
l det er omendt: det er problemet o
Page 316 and 317:
i som personlig selvbestemmelse. Ud
Page 318 and 319:
i l I i i ! i 1 l l interesse i at
Page 320 and 321:
da som udgangspunkt individets i so
Page 322 and 323:
~ I l 5: den kapitalistisk e produk
Page 324 and 325:
5.2: Terapi rebet som praksi sform
Page 326 and 327:
l ! i ! : det bliver mere og mere u
Page 328 and 329:
etableres, så negeres samtidig bet
Page 330 and 331:
"Artikulation fra de herskendes sta
Page 332 and 333:
i 1 l duelig bestemmelse af den mul
Page 334 and 335:
involver edes fæl1 es . arbejdsvi
Page 336 and 337:
pavi rk es OG hvordan osv osv. Og d
Page 338 and 339:
Her igennem ændrer den teraperede
Page 340 and 341:
Kapitel 6.1 : Den social-ori entere
Page 342 and 343:
l Hvad det er for "ak tive" behandl
Page 344 and 345:
1 l Det farste aspekt angår proble
Page 346 and 347:
l ~ ~ ~ ~ i ' i 1 i ~ i ~ ~ ! ansta
Page 348 and 349:
tage voksenpsykiatrien som den repr
Page 350 and 351:
(Det skal til faj es, at oligofrene
Page 352 and 353:
essourcemæssige problemer omkring
Page 354 and 355:
tionssyqdomme, der tidligere havde
Page 356 and 357:
i 10sende faktor som ved psykogene
Page 358 and 359:
i l i i i Det kan ogsi siges på de
Page 360 and 361:
l l i l i i l i 1 I ~ l l i l ~ l i
Page 362 and 363:
forholder sig til restriktiviteten,
Page 364 and 365:
. sig omkring almengjort sygdomsfor
Page 366 and 367:
terapeutiske udviklingstendens (jvf
Page 368 and 369:
i Den viden op mennesket, som Freud
Page 370 and 371:
vidst og bevidst - og det Ptopiske,
Page 372 and 373:
En neurose ser Freud nu som resulta
Page 374 and 375:
Totemgenstanden mener Freud er kara
Page 376 and 377:
2. fase. I den anden fase - der på
Page 378 and 379:
en "arkaisk arv", der videregives b
Page 380 and 381:
i den enkelte anden, bliver subjekt
Page 382 and 383:
G@res psykoanalysen i forlængelse
Page 384 and 385:
ÿ år d$/kommer til en kamp om udv
Page 386 and 387:
karakter af magt set fra individets
Page 388 and 389:
Kapitel 6.3: Den privat-eksi - sten
Page 390 and 391:
ti :i agerende (symbolsk) væsen -
Page 392 and 393:
Terapiinflation og inflation i tera
Page 394 and 395:
lettere psykiske lidelser. Og lige
Page 396 and 397:
I I i ved siden af det eksisterende
Page 398 and 399:
Kapitel G.3.1: Terapibevægelsen: t
Page 400 and 401:
strukturer - af de som ikke levede
Page 402 and 403:
l Ved "kritisk psykoterapi" vil ind
Page 404 and 405:
Inden for den ydre virkelighed - de
Page 406 and 407:
der bryder den "onde cirk,elV - alt
Page 408 and 409:
Terapi som ko11ek tiv styring. Hos
Page 410 and 411:
Det enkelte individs aktive vi rkel
Page 412 and 413:
Terapi som teknik til at handl e nu
Page 414 and 415:
kvinder mv tages op. Bevidstg0relse
Page 416 and 417:
evidstgorelse af ubevidste folelser
Page 418 and 419:
Kapitel 6.3.2: Behandlerbevægelsen
Page 420 and 421:
kan afkrzftes. Men nyere unders~gel
Page 422:
! ! 1 ! 1 I ~ I l muligheden for at
show all

Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?