Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

I
1 mangel fulde og skrabelige organisering.
Med overgangen til produktionen af relativ merværdi ( :stadig revolul
i tion ering af arbejdsmidlet), der også mark erer en gennemkapi tali sering
1 a f feudalismen - feudali smens endelige ophor som samfunds formation -
b opstdr i hrlengelse heraf konkurrencekapitalismen, der mdsvares af
I den liberale/borgerllge stat, hvis
l "institutionel1 e skelet består i retslige institutioner og
l
i
politi ske institutioner, hvor igennem borgerskabet direkte
organiserer varetagelsen af klassens interesser, og som
fungerer som det interne magtcentrum i staten" (J. Andersen
81, s. 24).
l
l Men kapitalens fremmarch standser - og kan slet ikke standse - hermed.
l
i Produktion a f r elativ merværdi som værdiakkumu1ationsform betyder
I ,
nemlig en forskydning i kapitalens organiske sammensætning (:forholdet
mellem konstant og variabel kapital), således at den konstante kapital
i form af jord, bygninger og arbejdsmidler vokser relativt mere end
den variable kapital (:udlægget til k0b af arbejdskraft). Og da det
l kun er denne kapital, der forbrugt kan realisere merværdi , så falder
l
I profitraten- (: forholdet mel1 em mervmrdi , og konstant og variabel ka-
I pital). Når enkeltkapi tal erne således s~ger at 0ge arbejdets produkl
tivitet for at overleve hinanden i konkurrencen, så ges derfor den
I konstante kapital, hvorved profitraten tenderer til at falde. hvilket
i omvendt skærper behovet yderligere for en udvikling af arbejdets pro-.
1
duktivitet - men nu er det blot b1 evet vanskeligere. Som f~lge af
l denne ul~selige - eller cirkulære modsigelse: kapitalen er sit eget
mål og motiv - går nogle enkeltkapitaler til grunde, andre ophæves i
I monopoler, hvilket lntet andrer ud over at mdsigelsen får en ny form
i
I
at bevage sig i. I sammenhæng hermed st~der enkeltkapitalerne og mono-
pol ern e imellem på begrænsning af markedet for afsætning af deres
varer, for idet kapitalen må s0ge at l0se sin modsigelse gennem yder-
I ligere udbytning - reduktion af arbejderl~nninger - så mindskes sami
I
l
tidig arbejderklassens kobekraft. Og der må derfor opstå cykliske
overproduktionskri ser, der ikke så meget er overproduktion i forhold
1
l
til behov, men i forhold til den k~beevne, som til stadighed må s~ges
mindsket af enkeltkapitalerne og monopolerne for at fastholde en kon-
I kurrencedygtig profitrate.
i ,
Dette f~rte i sin tur til at kapi talisternes virkefelt blev udvidet
~ 'til hele kloden, samtidig med at kampe inden for kapitalklassen forte
l
til at der opstod en dominerende gruppe af mnopolkapitalister. Dette
I