Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

indgåen heri - hvorimod underkastede på den anden side af deres "tid-
lighed" udmærket kan handle under tvang, når der ikke er andre mulig-
heder (jvf Jens-Peter mfl 811.)
Udviklingen af viljeprocesser må ses ud fra, at hver enkelt er tvunget
til i enhver situation at forholde sig såvel taktisk som strategisk
til magt-afmagt uden at en losning herpå kan komme på almengjort
samfundsmæssigt begreb for een selv. Udviklingen af viljeprocesser
sker derfor på niveauet af personlighedens kerne - jeg-et som person-
ligheden til stadighed må smge at negere gennem identifikation af sig
r
selv med dets samfundsmssige situation : som underkastet respek tiv
magtudmver. Og hermed sættes som bevidst fraværende for den magtudaven-
de sig selv som objekt, og for den underkastede sig selv som subjekt.
Den viljemssige styring af den personlige virksomhed i forsmget på
at opretholde den allerede opnåede grad af personlig selvbestemmelse
er hermed at se som relativt selvstændiggjort fra det somatiske liv,
hvor den endvidere må bevæge sig i en form af modsigelsen mellem be-
vidst og ubevidst. Med den viljemssige styring er individet endvidere
at se som værende i en stadig stresstilstand, som i sig selv dispone-
rer for personlig overbelastning. Og kommer det til udviklingen af
personlig lidelse med dannelsen af individuelle symptomer, så stilles
individet over for enten at overlade sig til den proces, som de ud-
vikler - hvis andre kan stotte op om denne personlige nedsættelse af
handl ewnen - el1er forsmge at holde de individuel1 e symptomer væk
fra virksomhedsplanet. Men er dette ikke muligt så kommer det til
udviklingen af sygdom, der pga den generelle viljemssige styring må
trade frem som kollaps, hvorved man så direkte udleverer sig til andres
(eventuelle) varetagelse af ens eksistensform.
Denne form for sygdomsproduktion fange8 da også i antikken gennem reg-
len om "understot naturen", ligesom den lægger op til at se sygdom
som noget "nyt tilkommet", der eventuelt kan overvindes gennem udstod-
ning heraf (åreladning m). Nu blev det ikke denne "rent" Hippokrati-
ske tradition, der gik en sejrrig historisk fremtid i mode (jvf tidligere
s. 228 ). Men den rent religiose opfattelse af sygdom. Og til
! en forståelse heraf er en anden udviklingsretning central.
b
- Denne udviklingslinie har sit udspring i den generelle destabilisering
af det samfundsmæssige liv, som de manglende kollektive muligheder for
samfundsmæssig almengmrelse udvikler sig ind i på grund af et naturtryk,