Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

1
4
siges at vinde stadig starre funktionel betydning for artens overle-
velse, jo mere de dyriske socialstrukturer er udviklet (:individuere-
de), idet de voksne dyr - qua deres individufrede erfaringer - i sig
selv er væsentlige for etableringen og fastholdelsen af den nadvendige
tradi tionsbygning , der bringer socialgruppen/arten videre fra gene-
ration til g en eration.
På dette trin i det psykiskes udvikling gives der mulighed for, at
de enkelte dyr kan gare erfaringer med sygdom, og dermed også erfaringer
med sygdomsovervindelse - men det er samtidig erfaringer, der kun
indirekte overlever det enkelte individ, nemlig som en mulig modi fi-
cering af tradi tionsbygningen i form af en di fferenti ering af social-
strukturen i forhold til forholdemåder over for sygdom hos artsfæl1er.
Vi kan her tale om en forform for terapi eller om en genetisk elemen-
tar form for lidel sesbemestring, der består i ad hoc sygdomspl eje gen-
nem socialpartn erstatte formidlet gennem famili eforbund. Modsigelsen
mellem sundhed og sygdom kommer her på begreb som individueret for-
holden sig til sygdom. Og vi skal sætte denne farste form for lidel-
sesbemestring på begreb med sygdomsovervindelse.
Problemet er nu, hvor1 edes denne el ementarform for lidelsesbemestring
videreudvikles inden for det psykisk es almene videreudvikling på
niveau er a f speci fik menneskelig natur (tredj e trin) , samfundsmæssig
udvikling og individuel samfundsmssiggarelse (fjerde trin) og sam-
fundsmæssig og individuel selvsamfundsmæssiggarelse (femte og dermed
farste trin inden for den nu samfundsmæssigt-menneskelige udviklings-
kvalitet). I dette afsnit skal vi falge videreudviklingen af lidelses-
bemestring inden for det tredje og fjerde trin, og vi griber her til-
bage til den sammenhzng, der er bestemmende for denne udvikling: over-
gangen fra naturhistorie til samfundshi storie (antropog enesen) , og
som denne er blevet bestemt i kapitel 3.1.
Med udviklingen af manipulationsevnen med midler og individualiseret
socialkontakt i de tropiske regnskove kommer funktionen af sygdoms-
overvindelse endelig "helt på begreb" qua den hermed forbundne videre-
udvikling af vedvarende former for socialkontakt og af selvstændig-
gjorte former for social understattelse/hensyntagen respektiv emotionel
integration. Men det betyder endvidere for sygdomsovervindelse, at
det ikkeblot fårproblemkarakter for en socialpartner, hvisdets