Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

i som personlig selvbestemmelse. Udviklingen af selvbestemmelse finder
l
l
under kapitalismen derfor sted gennem magtens reproduktion, hvor igeni
nem perspektivet om almagt - magtens afskaffelse - kan realiseres som
i
bestemt negation gennem magtens tilbagetrængning - altså samfunds-
mssigg~relse- eller magten kan reproduceres og udvidet i perspektivet
ens egen personlige og klassekoll ektivmssige selvbestemmelse -
altså statsligg@relse, og det omfattende begreb herfor er fremmedgjort
form for samfundshistorie. Når selvbestemmelse således realiseres un-
der og igennem en fremmedgjort form, så kan vi også sige, at enhver
l I
selvbestemmelse reproduceres gennem fremmedbestemthed, hvor måden
praksisformer gribes på enten trænger den aktuelle grad af fremmedbe-
I stemthed tilbage eller blot reproducerer den i en ny form. I
L
Set ud fra det enkelte individs standpunkt så er dets reproduktions-
form nu at se som forholdet mellem maat og afmaqt, medens dets pro-
e
duktionsform er bearbejdning af praksi sformer gennem greb om forbunds-
perspektivet eller om konkurrenceperspektivet. Og hvorvidt det ene
eller det andet perspektiv er, kan være eller blive bestemmende er I
I bestemt ud fra den klassebestemte form for modsigelsen mellem samfunds- I
i
I mssig modstilling og klassekoll ektiv medstilling, samt af individets I
situation og sammenhæng her inden for. Probl emudvikling, -form1 ering
og -1~sning af praksi sformsmodsigelser til arbejdsvirksomhed som udviklingen
af personlig selvbestemmelse foregår da under fremmedbestemte
forhold inden for modsigelsen mellem et forbunds- og et konkurrence.
perspektiv. Og når udviklingen af praksisformer til arbejdsvi rksom-
hed alment er en konfliktproces, så må individet i udviklingen af sin
selvbestemmelse til stadighed være under pres mod at skulle opgive re-
spektiv overtage et forbundsperspektiv til fordel for et konkurrence-
perspektiv - eller omvendt - for enten at sikre kortsigtet eksistens-
opretholdelse for sig selv alene eller langsigtet eksistensoprethol-
delse sammen med andre som klasse. Indfvidet må da virkeliggore sin
selvbestemmelse ved at overtage krav, som det ikke umiddelbart kan
forbinde sig med, men heller ikke generelt undslippe, og dette kan kun
ske gennem udviklingen af den viljemssige styring af den personlige
virksomhed som et fors~g på at irnodegå det tab af den personlige selv-
I bestemmelse, som ellers bliver folgen.
Her st~dervi på den almene konfliktkarakter ved den personlige selv-
i bestemmelse under kapitalismen: individet må ikke blot forholde sig
I
l til sig selv i sit kollektive liv som middel i realiseringen af stadig
1