Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

Kapitel 5.1: Det psykiskes - afgrænsning som selvstændig kapital form
for terapi fra samfundsform P- til kapitalisme.
Når vi nu ved, at en afgrænsning af psykisk lidelsesbemestring er
identisk med den udviklingsbevægelse, der lader afmagt opstå, så har
vi at g~re med en historierekonstruktion, der ikke kan begrænse sig
til opståelsen af afmagt inden for udviklingen af den terapeutiske
praksisform, dvs når der -er opstået personlige symptomer pga individuel
overbelastning, der ikke har kunnet overvindes gennem almengorelse
af arbejdsvi rksomheden; men overhovedet med histori en om mulighederne
for og produktionen a f afmagt gennem den samfundshi stori sk e koopera-
tionsproces som sådan.
Samfundsform: --p-- muligheden for brudt fællesproces - med konsekvensen af
isolation, spaltning og ressourcefattig restriktiv losning på den
brudte fællesproces. Og psykisk lidelsesbemestring som kollektiv og
personlig isolation: samfundsmssig afmagt.
Grundlæggende er den samfundsmssige kooperationsproces på samfunds-
formsniveau en fællesproces, hvilket også gælder omgangen med person-
lige symptomer. Men da ethvert del-arbejde i denne proces som sådan
er et mment i den samiede samfundsmssige udvekslingsproces af ar-
bejdsvirksomhed, så er de også indbundet i en strategisk prioriterings-
proces af de samlede ressourcer ud fra, hvad der skal anvendes hvor,
hvornår og på hvilken måde (:ny produktion, konsum, distribution)
ud fra en langsigtet planlægning af eksistensopretholdelsen - men
hermed sættes også muligheden af, at £ællesprocessen ikke med nodven-
dighed realiseres i samme grad, som det kan være påkrævet i forhold
til kollektivgrupper og enkeltpersoner'heri. Fællesprocessen kan mao
trues af mangel på ressourcer, eventuelt mangel på specifikke res-
sourcer, der er nodvendige for den samlede eksistensopretholdelse.
Dette kan være en specifik skæv effekt af den eksisterende udveks-
lingsproces af arbejdsvirksomhed med en skæv fordeling af ressourcer
i forhold til behov til folge, eller det kan være en effekt af et
ydre naturtryk, hvorved der sættes en generel mangel på ressourcer.
Forstnævnte kan der rettes op på gennem strategisk omprioritering
af de eksisterende ressourcer; sidstnævnte derimod kun gennem lang-
sigtet udvikling af den kooperative produk tionsproces, hvor truslen