Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

ling (psykofarmaka) stod lige for daren, idet den blev endelig indfart
midt i 50'erne). Her ud over ses det som værende vigtigt "at bekoste-
ligt teknisk anlzg kunne blive fzlles", og at det somatiske sygehus-
vaesen omvendt ville kunne trakke direkte på psykiatrisk ekspertise.
Endelig ses det ogsa at vzre "ai psykologisk værdi, at det på denne
made bliver anskueliggjort, at behandlingen af psykiske lidelser lå
pa lini e med anden sygdomsbehandling". De statshospital er, der er op-
fart siden 50'erne er do ogsj opfart i tilknytning til eksisterende
somatisk e sygehuse.
Over farelsen af statshospi talerne til amtskommunerne i 1976 ser Bet.
derfor også som værende "et yderligere skridt i retning af integra-
tionen af somati si: og psvkiatrisk sygehusvæsen" (s. 23).
For det andet drejer det sig om -. opbygningen af mindre behandlingsen-
heder. Med mulighederne for at behandle psykiske lidelser "effektivt",
s2 bliver isolerede mammu thospi tal er, der endvidere er op fart og op-
bygget i en tid, hvor behandling overvej ende var kontrol og plej e, ikke
særligt funktionel1e. De gamle anstalter er da ogsa sagt moderniseret
og indrettet ud fra, at de enkelte afdelinger skal være overskuelige.
Endvidere er der oprettet psykiatriske afdelinger på flere kommunale
syghuse. Med opbygningen af mindre behandlingsenheder er der i praksis
sket både en specialisering og di fferenti ering. Nogle afdelinger ind-
rettes til bestemte patientgrupper, medens andre afdelinger gares åbne
til varetagelse af krskellige pati entgrupper. Det er eksempelvis
ambulante behandlingssteder , hvortil der er knyttet sengeafsnit ("dag-
og nathospitaler"). Endelig har flere psykiatriske afdelinger sagt
at åbne op for et samarbejde med andre behandlergrupper (praktiserende
læger og social forvaltninger) , og der foregår - dog i meget begrænset
omfang - forsag med udstationering af psykiatrisk personale i bestemte
geografisk afgrænsede områder (bykvarterer og @samfund).
For det tredje drejer det sig om intentionen om tilvejebringelse af
tilstrækkelig behandlings- og pladskapacitet. Også disse intentioner
var indeholdt i det farste reformarbejde i 50terne, men Bet. konsta-
terer, at der på dette område har været tale om en "svigtende indsats",
"en vis underforsyning", samt om et stadigt "generelt pres" på de
psykiatrisk e institutioner (s. 32-33). To aspekter trækkes her frem i
Bet.s overvej elser over, hvorfor disse intentioner stadig ikke er
b1 evet ind fri et.