Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

fra hinanden. Men en spaltning hvor ingen af siderne/parterne har magt
over hinanden, men derimod spaltningen som sådan magt over de involve-
rede. De er blevet isoleret fra hinanden, de er blevet hinanden "frem-
-
mede". og kan nu kun træde i forbindelse med hinanden gennem dette.
Det drej er sig her ikke længere om personlige symptomer, som et for-
midlende tredje af individuel og social betingethed; men om et formid-
lende tredje, der er hver isærs - altså om et "abstrakt tredje", som
hver isaer er betinget af. Og dette kan siges at vaere "overforstillet-
hedens" samfundshistorisk farste form.
Men i samme grad som parterne kan komme overens om en udvikling af
dette abstrakte tredje - der stiller parterne fremmede over for hin-
anden - til arbejdsvirksomhed , så vil betingelserne for spaltningen
kunne ophæves, hvorved også den magt, som denne har over de involve-
redes fællesskab, vil kunne overfladiggares. Men i lige så samme ud-
straekning dette ikke er muligt må afmagtsbemestringen antage ritua-
liserede træk, p hvor parterne indstiller sig på hinanden under aner-
kendelse af hinanden. Normer og regler til omgåelse af den gensidigt
betingede afmagt traeder frem som regulerende spaltningen. Hermed ind-
dæmmes fremmedheden - den abstrakte magt - af de involverede, men på
bekostning af etablering a f regulationsformer som kompromi sser og
kompensationer parterne imellem. Fremmedheden er b1 evet til en fremmed-
bestemthed, hvilket kan ses som udviklingen af en restriktiv form for
ko11ektiv og personlig selvbestemmelse, hvor selvbestemmelse sag es
opnået på de givne betingelser. (For begrebet "restriktiv" se Holz-
kamp 83, s. 374ff, hvor det alene anvendes soni retningsbestemmelse af
' individuelle handlinger, hvor stræben efter trusselsovervindelse tager
form af forsag på kontrol over P andre mennesker - hvad der ud fra oven-
stående er at kritisere som værende for begrænset, idet den indivi-
duelle reproduktion så ses lasrevet fra dets bearbejdningsformer. Så
nok overtager vi Holzkamps begreb om "restriktivitet", men ikke hans
begrundelsessammenhæng, og dermed heller ikke dets kategori el1e be-
stemmelse. )
/ Summerer vi op for selvstændiggarelse af psykisk lidelsesbemestring
E: på samfundsformsniveau, så kan vi sige, at psykiske processer inden for
den personlige selvbestemmel se selvstændiggar sig i samme grad som
det kommer til individuel overbelastning på virksomhedsniveau gennem
brudt fælleshed inden for re~roduktionen af det samfundsmssige liv;