Terapi, samfundsform, subjektivitet - Gaderummet

,,
!! I standpunkt, der hos Pahuus får el1 særlig udformning. Det er ikke
I:
,,
i(
,
II, !
afledningen af "evige v~rdier" som Pahuus forfægter, snarere tvært
imod - det er deres relativering. Men dette er ikke andet end den
abstrakte nqering a f ideologien.
Drt vi kan l ~ r eaf Pahuus' synspunkt er, at det -i kke drejer si! om
diskussion af vzrdier og normer abstrakt, da dette er og kun kan
vere en reproduktion af ideologien (her vil bevidsthedsfilosofiens
; og& være overlegen!). Men om en fundering af normer og vzrdier i
forhold til den genstand, der er på tale. Dette i et farste skridt. OB
Og i et næste skridt - og her kommer det offensive ind - om en
konkretisering af den almenhed, der i sig selv relativerer de normer
og værdier, der er involveret, idet kun dette kan trænge den ideo-
logiske kompetence tilbage til fordel for udviklingen af samfunds-
mssiggarelseskompetence. Derfor kan man også sige, at når normer
og værdier træder frem som bestemmende for udvekslingsformen i en
praksisform, så henviser det til krisetendenser i det eller de
kompromi sser , som den ak tue11e praksis virkeliggar sig igennem; de
bevægende forhold er reelt ude af kontrol, o! pqer hen på en re-
etablering, på udviklingen af nye kompromisser. On disse befæstiger
ideologien som sådan, eller om de virkeliggar udvidet samfundsmzs-
l,
11 sigqarelseskompetence for de berarte er det springende punkt.
det andet kan vi liere af Pahuus, at når det bestemte perspektiv
ikke kommer til syne abstrakt g ennem qrundlagslas di skil ssion/debat
"/For
om, hvor genstanden skal "hen", s9 m2 det udvikles konkret gennem
genstandens egenudvikllng og eksistere i genstandens reproduk tions-
proces. Og skal vi operere med det bestemte perspektiv p5 denne nad-
vendige måde, så må vi kunne reflektere, hvorledes "nyt" opstår
af "gammelt", og hvorledes det kan leve i det "gamle" som dcttes
perspektiviske selvophævelse i det "nye".
Dette er problemet om "dialektiske spring", og vi kan her trekke
på HolzkaRp (83), der udvikler en fem-trins metodisering til re-
flektion heraf:
Stående med en kvalitativ P- bestemt genstand drejer det sig i farste
I,
!N
, ,
omgang om at påvise de realhistoriske dimensioner i genstandens
I
l
, tidligere former, som den kvalitative udvikling sætter sig igennem
i kraft af. For det andet må de -objektive ændringer i genstandens
omverdens forhold,
- der nadvendiggar/muliggar en videreudvikling a f
genstandens indre udviklingsmodsigelse, påvises. 00 for det tredje